Kaos i USA kan ende i et blodbad: Trump hælder benzin på bålet – Ekstra Bladet
Samfund

Kaos i USA kan ende i et blodbad: Trump hælder benzin på bålet

En sort mands død har startet et oprør i USA, som ikke er set lignende i årtier. Nu vil Donald Trump sætte militæret massivt ind for at stoppe de voldelige protester

Her ses den voldsomme anholdelse, der kostede George Floyd livet. Video: AP
 

- Jeg kan ikke få vejret.

Sådan sagde den 46-årige George Floyd mindst 16 gange i løbet af fem minutter ifølge New York Times, da politibetjenten Derek Chauvin pressede sit knæ mod hans hals i mindst otte minutter.

George Floyd mistede til sidst bevidstheden og døde kort tid efter af 'kvælning fra vedvarende pres' ifølge obduktionen.

Politibetjenten Derek Chauvin blev fem dage efter anholdelsen af George Floyd sigtet for drab og uagtsomt manddrab. Ingen af de andre politibetjente, der deltog i anholdelsen af George Floyd, er sigtet i sagen.

Det har gjort mange demonstranter rasende. De mener, at politiet slipper for billigt, og at mange sorte amerikanere bliver behandlet som andenrangsborgere.

I syv dage har George Floyds død skabt voldsomt røre i USA med voldelige sammenstød, tusindvis af anholdelser og plyndringer med massive materielle skader.

Mindst 11 personer har mistet livet, mange flere er såret, og mindst syv betjente er blevet skudt under optøjerne.

 

Der er mange amerikanere, der er bevæbnede, og der er mange våben i omløb. Det er også en af grundene til, at politiet tager hårdt fat, fordi de selv er bange for at blive skudt. Det kan udløse en voldsom krise.

- Jørgen Brøndal, professor

En butik i flammer i Minnesota. Foto: Kerem Yucel/Ritzau Scanpix
En butik i flammer i Minnesota. Foto: Kerem Yucel/Ritzau Scanpix
 

Tirsdag meldte Donald Trump ud, at han vil sætte militæret massivt ind for at stoppe optøjerne. Foto: Tom Brenner/Ritzau Scanpix
Tirsdag meldte Donald Trump ud, at han vil sætte militæret massivt ind for at stoppe optøjerne. Foto: Tom Brenner/Ritzau Scanpix
 

Trump hælder benzin på bålet

De voldelige optøjer har nu fået præsident Donald Trump til at melde ud, at han vil indsætte tusindvis af tungt bevæbnede soldater.

Ifølge Jørn Brøndal, der er professor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, er det en drastisk beslutning og et stort sats.

- Hans kritikere vil sige, at han i stedet for at gyde olie på vandene hælder benzin på bålet, fordi det er en situation, der kan skabe en yderligere intensivering af problemerne, fortæller Jørn Brøndal.

Men hvis det rent faktisk lykkes for Donald Trump at sætte militæret ind på nationalt niveau og få volden til at stoppe, som han har varslet, vil han fremstå stærk.

- Så er han pludselig en mand af lov og orden, som står fast i håndteringen af en krise. Det har man set fungere for præsidenter som Nixon tidligere. Men risikoen er, at det bliver et blodbad, og at det falder tilbage på ham. Derved bliver han utrolig upopulær med den mangel på empati, han viser, siger Jørn Brøndal.

Flere steder har politiet udtrykt solidaritet demonstranterne. Her ses en politimand, som giver hånd til en demonstrant. Foto:  Dustin Chambers/Ritzau Scanpix
Flere steder har politiet udtrykt solidaritet demonstranterne. Her ses en politimand, som giver hånd til en demonstrant. Foto: Dustin Chambers/Ritzau Scanpix
 

I 1991 blev en sort taxachauffør gennembanket af politiet. Da politiet blev frikendt året efter, startede et voldsomt raceoprør. Foto: George Holliday/AP
I 1991 blev en sort taxachauffør gennembanket af politiet. Da politiet blev frikendt året efter, startede et voldsomt raceoprør. Foto: George Holliday/AP
 

Det er ikke første gang, at politiets behandling af sorte har skabt massivt oprør i USA. Jørn Brøndal fremhæver to vidt forskellige raceoprør, som på hver sin måde minder om det, der foregår lige nu.

April 1992
Da fire politibetjente blev frikendt for at have gennembanket taxachaufføren Rodney King på trods af omfattende beviser, udløste det kolossale uroligheder i Los Angeles.

Oprøret varede i fem dage, 55 mennesker døde, 2300 blev såret og 11.000 blev anholdt. De materielle skader var desuden omfattende.

- Det minder om George Floyd på den måde, at det også starter med politikonfrontationen. Til gengæld skete det hele på én geografisk lokation og spredte sig ikke så meget til andre byer i USA, fortæller Jørn Brøndal.

April-maj 1968
Da frontfiguren i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, Martin Luther King, blev skudt og dræbt under mystiske omstændigheder, udbrød der kæmpe optøjer i mere end 100 byer i USA, og det strakte sig over knap to måneder. Også her blev mere end 40 personer dræbt og over 15.000 anholdt.

- Det, at optøjerne spredte sig til hele landet, er også det, vi ser nu med George Floyd. Til gengæld startede det ikke med den sædvanlige politikonfrontation, men med drabet, fortæller Jørn Brøndal.

En demonstrant med mundbind bærer et skilt med en tegning af George Floyd og teksten 'Jeg kan ikke få luft'. Foto: Kevin Lamarque/Reuters
En demonstrant med mundbind bærer et skilt med en tegning af George Floyd og teksten 'Jeg kan ikke få luft'. Foto: Kevin Lamarque/Reuters
 

Fire kriser i én

Ifølge Jørn Brøndal står USA netop nu i en krise, som ikke har været set magen til i nyere amerikansk historie. Han fremhæver herunder fire historiske kriser, som alle minder om det, der nu er sket i USA på blot få måneder.

  • Pandemi: I 1918 døde millioner af mennesker af den spanske syge, og USA var et af de lande, der var hårdt ramt.
  • Økonomi: I 1929 ramte den store økonomiske depression med det store krak på Walstreet-børsen.
  • Racekrig: I 1968 opstod der voldsomme protester efter drabet på Martin Luther King, fronfigur i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse.
  • Rigsretssag: I 1974 måtte præsident Richard Nixon gå af som følge af Watergate-skandalen, da det stod klart, at han ville tabe rigsretssagen imod sig.

En politibil i flammer i New York. Foto: Jeenah Moon/Ritzau Scanpix
En politibil i flammer i New York. Foto: Jeenah Moon/Ritzau Scanpix
 

618 kommentarer
Vis kommentarer