Kaos, madmangel og drab: Præsident genopstiller trods protester

Venezuelas præsident Nicolas Maduro har fremskudt valget i landet og genopstiller til præsidentposten

Venezuelas præsident Maduro er yderst tilfreds med, at landets lovgivende forsamling, der styres af ham, har valgt at fremrykke datoen for valget. Nu oplyser han, at han stiller sig til rådighed for landet. Foto: AP
Venezuelas præsident Maduro er yderst tilfreds med, at landets lovgivende forsamling, der styres af ham, har valgt at fremrykke datoen for valget. Nu oplyser han, at han stiller sig til rådighed for landet. Foto: AP

2017 har været noget nær et katastrofe år for det sydamerikanske land Venezuela. Landet befinder sig i en desperat situation med madmangel og politisk kaos.

Nu skal det hårdt prøvet venezuelanske folk til stemmeurnerne, efter landets lovgivende forsamling har besluttet at fremskynde valget til april måned.

Den beslutning har vakt glæde hos præsident Nicolas Maduro, der netop har annonceret, at han er parat til at tage en tørn mere i front af landet.

- Det er den rigtige beslutning. Imperialismen og den højreorienterede fløj planlægger at overtage økonomien. Lad os få det overstået, vinde præsidentvalget og sætte en stopper for den imperialistiske trussel, lød det fra præsident Maduro på et vælgermøde ifølge BBC.

(Artiklen forsætter under billedet)

Præsident Maduro ser frem til valget, der nu er rykket frem til slutningen af april. Foto: AP
Præsident Maduro ser frem til valget, der nu er rykket frem til slutningen af april. Foto: AP

Oppositionen i landet står meget splittet og svage, efter flere af præsident Maduros største udfordrere enten er smidt i fængsel eller flygtet ud af landet.

Men manglen på nogle modstandere får ikke præsident Maduro til at ryste på hånden.

- Valget vil blive gennemført med eller uden oppositionen, forklarede han på vælgermødet ifølge BBC.

Nicolas Maduro overtog magten i Venezuela og i det socialistiske parti efter Hugo Chavez døde af kræft i 2013.

EU sanktioner
Udskrivelsen af valget kommer få dage efter, at EU har indført sanktioner mod syv højtstående medlemmer af præsident Maduros regering.

Ifølge EU har de stået i spidsen for at slå hårdt ned på demonstrationer imod regeringen og stoppe ytringsfriheden.

- Hvis verden vil indføre sanktioner, så vil vi indføre et valg. Revolutionen vil komme inden længe, siger næstformanden for den lovgivende forsamling og tro Maduro-støtte Diosdado Cabello til The Guardian.

(Artiklen forsætter under billedet)

Demonstrationer i hovedstaden Caracas mod præsident Maduros planer om at ændre landets forfatning. Foto: AP
Demonstrationer i hovedstaden Caracas mod præsident Maduros planer om at ændre landets forfatning. Foto: AP

Red demokratiet
Den tidligere præsidentkandidat, Henrique Capriles, tror ikke på, at Præsident Maduro kan bevare magten i landet grundet, da han er alt for upopulær i befolkningen.

'Regeringen og dens ledere irriterer størstedelen af venezuelanerne. Jeg opfordrer alle oppositionens ledere til at stå sammen for at redde demokratiet', skrev Henrique Capriles på twitter om den nye valgdato.

Den tidligere leder kan ikke selv stille op til præsidentvalget, fordi han er blevet dømt for korruption, da han var guvernør i staten Miranda. Henrique Capriles kalder beskyldningerne om korruption for politiske og benægter, at han har gjort noget forkert.

(Artiklen forsætter under billedet)

Præsident Maduro i den klassiske røde skjorte, som repræsenterer det socialistiske parti landet. Det var Hugo Chavez, der indførte skjorten og gjorde den til et symbol i sin egen revolutionen. Foto: AP
Præsident Maduro i den klassiske røde skjorte, som repræsenterer det socialistiske parti landet. Det var Hugo Chavez, der indførte skjorten og gjorde den til et symbol i sin egen revolutionen. Foto: AP

Madmangel
I starten af januar udbrød der madmangel i flere stater i Venezuela. Det førte til flere protester og plyndringer i den vestlige del af landet.

Det førte til, at tre personer døde, og over 16 personer er sårede.

Ifølge AP oplyser præsidenten for en national organisation for kvægejere, at mindst to gårde har været udsat for angreb, hvor en flok af mennesker slagtede gårdenes køer.

27 kommentarer
Vis kommentarer