Kaos: Postmand lander lille fly ved den amerikanske kongress

En amerikansk postmand fra Florida er blevet anholdt, efter at han fløj en gyrokopter ind i haven ved United States Capitol. Se hans protest her

Se gyrokopteren indtage haven. (Video: AP)

Det kostede en amerikansk postmand sin frihed, da han onsdag fløj sin gyrokopter (en primitiv lille helikopter) ind og landede på græsset i haven ved den amerikanske kongress i Washington.

Ifølge øjenvidner på stedet løb politiet hen imod postmanden og tog ham væk, efter at hans gyrokopter havde landet på jorden.

Gyrokopteren landede i det amerikanerne kalder ‘West Front Lawn’, hvor den årlige julefest bliver afholdt.

En bombemand nærmer sig gyrokopteren. (Foto: AP)

Politiet blokerede adgangen til haven efterfølgende, mens Det Hvide Hus få timer senere meldte ud, at der ikke var nogen bombetrussel, skriver ‘The Washington Post’.

Senere på dagen var haven åben igen. Præsident Barack Obama var ikke hjemme, da gyrokopteren landede i hans baghave.

- Det så totalt officielt ud. Jeg troede bare, at postvæsenet havde fået en ny helikopter til at levere post med, siger Jose Labarca som var til stede, da gyrokopteren landede.

Ifølge Tamba Bay Times havde den 61-årige postmand fra Florida Doug Hughes advaret om, at han ville flyve ind i haven som led i en demonstration mod måden, politikere samler penge ind til deres valgkampagner på i USA.

I 2010 ændrede det politiske USA reglerne for, hvordan man udregner donationer til valgkampagner, og det har fået forbruget til at stige voldsomt., til Hughes' store frustration. Ifølge postmanden var dette et forsøg på at 'redde USA'.

Med sig i gyrokopteren havde Doug Hughes 535 to-siders breve, samt frimærker for over 1500 kroner pakket i 535 breve, som var henvendt politikere i Washington.

Hvis du vil vide mere om disse gyrokoptere, kan du besøge den danske Gyrokopter Union her.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere