Kaos ved Cykel DM: 20 biler slæbt væk

Myndighederne har haft travlt med at fjerne biler fra ruten i DM i landevejscykling

Der har været fart over feltet de seneste par dage i Esbjerg. Foto: Ernst van Norde
Der har været fart over feltet de seneste par dage i Esbjerg. Foto: Ernst van Norde

Syd- og Sønderjyllands Politi har haft travlt med at fjerne biler i Esbjerg søndag formiddag. Omkring 20 bilister havde efterladt deres køretøjer på den rundstrækning i byen, hvor dagens løb ved DM i landevejscykling skal finde sted.

Det skriver TV SYD.

Da der på forhånd var skiltet med parkeringsforbud under løbet, bliver flytningen af bilerne sandsynligvis for ejernes egen regning. Flere bilister kan derfor se frem til en hilsen fra myndighederne.

I løbet af formiddagen udviklede situationen sig lettere kaotisk, da der blev parkeret biler på ruten lige så hurtigt, som myndighederne fik slæbt andre væk.

Bilerne fjernes af hensyn til rytternes sikkerhed under løbet.

167 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere