Karantænefri rejser til Mallorca kan stå lige for døren

Lempeligere krav til smitteniveau i europæiske lande kan åbne for flere ferierejser

Den spanske ferieø Mallorca er et af de feriemål, hvortil rejser kan blive tilladt fra lørdag

Nu bliver det nemmere for rejselystne danskere at komme på ferie i Europa uden at skulle i karantæne, når man kommer hjem igen.

Udenrigsministeriet lemper sine krav til, hvor højt et smittetryk der må være i et land eller område, før ikke-nødvendige rejser dertil frarådes, og man skal gå i karantæne ved hjemkomst.

Når der kommer opdaterede rejsevejledninger fredag eftermiddag, vil det derfor efter alt at dømme betyde, at det ikke længere frarådes at rejse til eksempelvis en række spanske ferieøer som turist.

De opdaterede rejsevejledninger træder i kraft lørdag.

Allerede her forventer rejseselskabet Spies at sende et fly fyldt med danske turister afsted til den spanske ferieø Mallorca.

Administrerende direktør Jan Vendelbo glæder sig over udsigterne til at få et turistfly på vingerne for første gang i 218 dage.

- Jeg kan næsten ikke udtrykke, hvor glad jeg er for det, som nu sker: At vi kan komme i gang igen, siger han.

Udenrigsministeriet fraråder i øjeblikket ikke-nødvendige rejser til hele verden. Til en række lande frarådes samtlige rejser.

Med Udenrigsministeriets egne ord er verdenskortet blevet farvet orange. Det er den farvekode, ministeriet giver til lande, hvortil ikke-nødvendige rejser frarådes.

Men med rejsegenåbningens fase tre, der træder i kraft fredag, kan en ændring i Udenrigsministeriets farvekort være på trapperne.

Her sker der nemlig en lempelse af ministeriets kriterier for at vurdere smittetrykket i lande og regioner i EU- og Schengenområdet.

Dermed er der chance for, at flere lande og områder kan blive farvet gule. I gule lande skal man ifølge ministeriet blot være ekstra opmærksom. Men turistrejser bliver altså ikke frarådet, ligesom man ikke skal i karantæne ved hjemkomst.

Præcist hvilke lande eller områder, der åbner, bliver offentliggjort klokken 16.00.

Et af kriterierne for, hvornår man kan åbne for karantænefrie rejser til et land eller en region, er, at der inden for en uge skal have været færre smittede end 60 per 100.000 indbyggere i landet eller regionen.

Det gælder dog ikke, hvis området allerede er orange. I så fald skal incidenstallet ned under 50, før det bliver gult. Stiger det til 60 eller derover, bliver det igen orange. Tidligere var grænsen henholdsvis 20 og 30.

Per 13. maj var det blandt andet Mallorca og hele Portugal, der opfyldte dette nye krav. Især førstnævnte har fået stor interesse ved Spies, og Jan Vendelbo nævner, at der er solgt mange billetter dertil i løbet af ugen.

- Vores afgange fra København blev udsolgt i sidste weekend, da de her tal kom frem, og vores afgange fra Billund blev næsten også udsolgt. Vi måtte sætte et større fly ind i København for at kunne levere til det behov, der findes lige nu, siger han.

Hos Bravo Tours siger administrerende direktør Peder Hornshøj, at den nye rejsevejledning bliver en stor - positiv - omvæltning.

- Der har været mange uklarheder, men det er der lige pludselig ikke længere. Vi har faktisk haft temmelig travlt med at sælge rejser, men nu tror jeg, at vi får endnu mere travlt, siger han.

Bravo Tours har planer om at sende det første charterfly til Kreta 21. maj, hvis det er blevet muligt. Fra Billund er flyet udsolgt, mens der er få pladser fra København og Aalborg.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger er netop vejledende, og det er altså ikke ulovligt at tage til et orange eller et rødt land.

FAKTA: Regler lempes - turistrejsende kan undgå isolation

I april enedes et politisk flertal om gradvist at genåbne for rejseaktiviteterne, der har været lukket ned for at mindske coronasmitten.

Fredag indledes den tredje fase. Det er den næstsidste af de fire faser, der blev skitseret ved indgåelsen af aftalen tilbage i april.

Her kan du få et overblik over de ændringer, der gælder fra fredag:

* Grænsen for gule og orange lande lempes:

Grænsen for, hvornår lande og regioner er gule og orange, lempes.

Når et land er orange, fraråder myndighederne alle unødvendige rejser, mens man ved rejser til et gult land blot skal være ekstra opmærksom.

Samtidig skal man ved hjemkomst fra et gult land ikke gå i isolation, hvilket er tilfældet, når man har været i et orange land.

Fremover er lande gule, hvis antallet af nye smittede per 100.000 indbyggere - incidenstallet - er under 60 per uge.

Det gælder dog ikke, hvis landet allerede er farvet orange - som tæt på alle lande er lige nu. I så fald skal incidenstallet ned under 50, før landet skifter farve.

Hvis antallet af nye smittede stiger til 60 eller flere per 100.000 indbyggere om ugen, bliver landet kategoriseret som orange.

Tidligere var grænsen henholdsvis 20 og 30.

* Krav om anerkendelsesværdigt formål lempes:

Hidtil har der været krav om et anerkendelsesværdigt formål, hvis udlændinge med fast bopæl i orange EU- og Schengenlande vil rejse ind i Danmark.

Det afskaffes. Der vil fortsat være krav om test og isolation efter indrejse - medmindre de er vaccinerede eller tidligere smittede.

* Krav om test inden ombordstigning lempes:

Der er ikke længere et krav om, at vaccinerede eller tidligere smittede rejsende fra gule lande og regioner skal have en test, før de stiger om bord på et fly til Danmark.

Der er dog fortsat krav om test, når man lander i lufthavnen i Danmark.

* Nye regler for gravide/ammende og udlandsdanskere:

Gravide og ammende, der rejser sammen med vaccinerede kærester og ægtefæller, skal ikke længere i isolation efter indrejse.

Udlandsdanskere, som er vaccineret med en EU-godkendt vaccine i et land uden for EU eller Schengen-området, undtages for test og isolation, når de rejser til Danmark.

* Nye regler for grænselandet:

Turister, der rejser fra grænselandet, undtages fra kravet om isolation efter indrejse. De skal vise en negativ test, der er maksimalt 72 timer gammel.

Grænselandet er Slesvig-Holsten, Blekinge og Skåne len i Sydsverige og Hallands og Västra Götalands len i Vestsverige.

* Regler forenkles:

Børn under 15 år, som er undtaget fra krav om test efter indrejse, skal nu heller ikke testes før flyrejser og indrejse i Danmark.

Tidligere smittede sidestilles med færdigvaccinerede og kan ikke indrejse fra røde lande uden at skulle gå i isolation efter indrejse i Danmark.

Kilde: Udenrigsministeriet.