Karina er normalvægtig med anoreksi: Ingen forstår min kamp

20 kilo ekstra har officielt gjort 20-årige Karina Konradsen rask for sin anoreksi, men indeni kæmper hun stadig en indædt kamp mod tankerne, der fortæller hende, at hun er tyk, fed og klam

Hvis jeg var dit barn: Hør Sofie, Victor, Cathrine og Karina fortælle om deres problemer. Video: Stine Tidsvilde
Følg Samfund


I knap fire år har 20-årige Karina Konradsen kæmpet mod anoreksi. Hun har tvunget sig selv til at spise lidt mere dag for dag, taget 20 kilo på den spinkle krop og nået en normalvægt, der umiddelbart definerer hende som rask.

Men i spejlet ser Karina kun uperfektheder. Tykke lår, en stor mave og en pige, der ikke dur til noget. Hun ænser ikke, at hun vejer langt mindre end gennemsnittet, og at der står et solidt 12-tal i studenterhuen.

- Samfundet ser kun vægten, ikke hvor meget jeg stadig kæmper hver eneste dag for at holde sammen på mig selv og vinde over anoreksien. Det er enormt hårdt. Og det giver mig også en følelse af at være meget ensom i min kamp. For jeg er langt fra rask, fortæller hun.

Nyrups datter begik selvmord: Jeg blev kastet ud i et tomrum

En af de perfekte
Det var, som om anoreksien kom snigende. Hun lagde ikke rigtigt mærke til det. Fornægtede det nok også lidt, da folk begyndte at gøre hende opmærksom på, at hun var ualmindeligt tynd.

- Jeg tænkte, at så tynd var jeg da heller ikke. Det gik ikke op for mig, at det var virkelighed. Sådan noget kunne da ikke ske for mig, tænkte jeg.

I stedet var den ekstreme fokus på mad en billet til fællesskabet i pigegruppen i den HF-klasse, hvor hun ikke havde venner og blev efterladt alene i spisepauserne. Et kulturskift, hun i forvejen havde svært ved at håndtere efter at have været en vellidt pige både i folkeskolen og på efterskolen.

- Jeg skulle gerne være tynd og slank. Jeg skulle være en af de perfekte, fortæller hun og tilføjer, at hun stadig føler et forventningspres, både i sociale sammenhænge og når hun skal opnå resultater i skolen.

- Jeg går meget op i, hvad andre tænker om mig. Det tager rigtig meget af min energi, når jeg er ude i sociale sammenhænge, for der skal jeg virkelig præstere i forhold til, hvad jeg tror, andre mennesker forventer af mig.

Karina led af anoreksi i tre og et halvt år. Hun spiste på værelset, så hun kunne gemme maden, og i lang tid spiste hun kun to måltider om dagen. Foto: Stine Tidsvilde
Karina led af anoreksi i tre og et halvt år. Hun spiste på værelset, så hun kunne gemme maden, og i lang tid spiste hun kun to måltider om dagen. Foto: Stine Tidsvilde

Kassen med spiseforstyrrelser

Det kostede 20 kilo af den i forvejen spinkle krop, før Karina erkendte, at hun skulle have hjælp. Men i systemet var hun en diagnose - ikke en person, og så længe de ikke så hende, var hun ikke i stand til at åbne sig og give noget tilbage.

- Jeg følte, de prøvede at passe mig ind i en anoreksi-boks, da jeg kom ind i det kommunale system. Jeg havde angst hver gang, jeg skulle derop. Græd i timevis. For jeg vidste jo godt, at jeg ikke havde taget det på, de havde forlangt, siger hun.

Efter flere forfejlede forsøg og en hastigt faldende vægt søgte Karina og hendes familie derfor hjælp fra en privat støtteperson og i Headspace.

- Der blev sat mere fokus på mine værdier, og hvad jeg godt kunne lide, og det var det, der kunne få mig til at komme ud i livet igen, siger hun.

Mobning ødelagde Sofie: 'Jeg fik at vide, jeg burde dø'

Hvem er jeg så?
Men selv om Karina så småt er på vej mod en normal hverdag, er det som om, at hun ikke helt kan tage det afgørende spring. Hun tør ikke, for hvem er hun uden sin anoreksi?

- Det er svært at se mig som Karina uden en spiseforstyrrelse, og mine tanker om min sygdom er meget ambivalente. På den ene side vil jeg gerne anses som rask, fordi jeg ikke er så syg, som jeg har været, men på den anden side kan det være svært at give slip på min sygdom, for hvis jeg skulle komme ud i nogle vanskeligheder, er den meget rar at finde tryghed i igen, siger hun.

Hver dag er derfor en kamp for at overvinde den nagende følelse, der kommer, hver gang anoreksien hiver fat i tankerne, og hendes krop bliver et fængsel.

- Det er så hårdt at gå med kampen alene. Da jeg var længst nede kunne andre se, at jeg var så tynd, at jeg kæmpede med noget, men det kan de bare ikke mere, så nu føler jeg, at jeg går med det selv, siger hun og lader hænderne køre ned over de tynde knæ.

* * *

Hvis jeg var dit barn: Karinas budskab

Jeg har anoreksi. Jeg kæmper stadig med det dagligt, selv om jeg har taget over 20 kilo på. Jeg har stadig kaotiske tanker og følelser hver evig eneste dag.

Hvis jeg var dit barn, hvordan ville du så have det med, at behandlingssystemet kun har fokus på vægtøgning og mad. De ser mig som rask, fordi jeg nu er normalvægtig. Men de har aldrig set mig som det menneske, jeg er.

Hvis jeg var dit barn, hvordan ville du så have det med, at jeg hver dag føler mig ensom, fordi ingen forstår mig. Der er ingen, der forstår, hvor meget jeg kæmper.

* * *

Den perfektionistiske spiseforstyrrelse

Anoreksi rammer omtrent 5000 danskere, og selv om det er langt mindre end antallet af patienter med bulimi og tvangsoverspisning, er det den dødeligste af de tre.

Det understreger tal fra Center for spiseforstyrrelser og selvskade, der også viser, at 657 børn i 2014 blev behandlet for lidelsen.

Langt flere piger end drenge har det svært med følelserne. De føler sig mere usikre og pressede, og de kæmper oftere med spiseforstyrrelser, viser en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Og det er ikke så mærkeligt, fortæller Anne Lindhardt, psykiater og formand for Psykiatrifonden.

- Piger vil gerne mange ting. Det vil være rigtig, rigtig dygtige og gøre en god karriere, men samtidig også leve op til nogle forestillinger om, hvordan piger ser ud. De skal også indgå i tætte parforhold og stifte en familie. Så der er nok et forventningspres om, at kvinder skal kunne rigtig meget her i livet, siger hun.

Den benægtende perfektionist
Ifølge Sundhedsstyrelsen benægter en anorektiker ofte, at hun er syg og behøver hjælp. I stedet stiller hun ekstremt høje krav til sig selv, men bag facaden er hun usikker og kæmper med et lavt selvværd.

Og det er langt fra altid, at vores system kan hjælpe mennesker med sådanne problemer, mener Anne Lindhardt. Der mangler nemlig både viden og flere tilbud, før behandlingsstederne kan imødekomme de psykiske problemer, der følger med spiseforstyrrelser.

- Vi har simpelthen ikke nok behandling i Danmark til sådan nogle problemer. Der mangler i vores tilbud til børn og unge nogle kvalificerede tiltag, som vi ved virker, og som er tilgængelige for de unge, og hvor der ikke skal betales for det. Og det, mener jeg, skal være en del af det offentlige system, siger hun.

Få hjælp her

Det kan hjælpe at få sat ord på tanker og følelser. Er du ung og har brug for rådgivning eller samvær, kan du blandt andet kontakte:

- TUBA - Hjælp til børn og unge med misbrug i familien

- Børns vilkårs børnetelefon - Hjælp til børn og unge med store og små problemer

- Headspace - Hjælp til børn og unge med store og små problemer

- Ventilen - Hjælp til ensomme unge

- Ung på Linje - Hjælp til børn og unge med store og små problemer

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.