Karina lever med uhelbredelig kræftsygdom: Svært at se retfærdigheden altid

Kræft i brystet, knogler og hjerne. Skæbnen har været hård ved 40-årige Karina Gattrup

Karina Gattrup bliver mest bekymret for sin fremtid, når hun tænker på sønnen Theodor. (Foto: Jakob Jørgensen)
Karina Gattrup bliver mest bekymret for sin fremtid, når hun tænker på sønnen Theodor. (Foto: Jakob Jørgensen)

I aften har DR1 premiere på programserien 'Ro i sjælen', hvor man følger fire danskere, der lever med en uhelbredelig sygdom. Programmet vises klokken 21 og er i fire afsnit.

En af de medvirkende er 40-årige Karina Gattrup, der er gift med 38-årige Kasper Gattrup. Sammen har de sønnen Theodor på fem år. Ekstra Bladet møder dem i deres lyse stuelejlighed på Frederiksberg dagen før premieren på programmet. Til en snak om, hvordan man lige lever med en uhelbredelig sygdom.

Se også: Kræftsyge Karina: Sådan har hun det i dag

Da Karina og Kasper møder hinanden til en familiefødselsdag i 2006 kan ingen af dem forestille sig, at deres lykkelige og ubekymrede liv fem år efter bliver erstattet af en evig bekymring, kræft, kemo og piller. Oveni en evig uvished om, hvor langt Karinas liv egentlig kommer til at blive.

- Da vi var blevet enige om, at det skulle være os, kom vi efter et par år ind på, at vi skulle lave nogle børn. På det tidspunkt gik jeg med en eller anden følelse af, at noget i kroppen ikke var, som det skulle være. Jeg sagde til mig selv, at det sikkert ikke var noget. Jeg var jo ung og frisk. Da jeg var hos lægen i forbindelse med graviditeten og bad om at blive tjekket, blev vi enige om, at jeg skulle komme igen, når jeg havde født og ammet, fortæller Karina Gattrup.

Noget var galt

Barslen er en hård tid for Karina. Hun er naturligvis lykkelig, men også ekstremt træt, har humørsvingninger og synes det kan være svært at komme igennem dagene sammen med sin søn. I januar 2011, da hun er færdig med at amme og sønnen Theodor er omkring 12 måneder, bliver Karina endelig scannet. Der viser det sig, at hun har brystkræft, som har spredt sig til tre lymfekirtler.

- Jeg fik et chok, men lægerne sagde: ’tag det roligt’. Vi er eksperter på det her område. Vi skal nok få dig rask. Det hele blev sagt med smil og forhåbning, siger Karina. 

Da Karina og Kasper efterfølgende skal ind til et scanningssvar, efter Karina har fået fjernet kræftsvulsten fra højre bryst, har Karina vanvittig ondt i ryggen og sidder helt skævt på stolen. Hun tror selv, det er fordi, hun har båret på en tung barnevogn dagen før. Men det skal vise sig at være langt mere alvorligt.

- Der var en vaks læge, der sagde, at vi lige skulle havde tjekket det. Og tre uger efter var det så, at min verden faldt sammen. For kræften havde spredt sig til knoglerne. Pludselig holdt selv lægerne op med at smile, fortæller hun.

Ingen helbredelse

På vej hjem i taxaen beslutter Karina og Kasper, at det nok er meget fornuftigt at blive gift.

- Jeg ville da godt have haft et traditionelt frieri og bryllup. Men vi ville giftes, inden jeg skulle i gang med et voldsomt kemoforløb. Jeg skulle godt nok ikke være skaldet på min bryllupsdag, siger Karina og griner.

Parret bliver gift i kirke men holder ikke en stor fest. Kun Karina og Kaspers forældre og søskende er med.

- Vi havde jo ikke lang tid til at arrangere det. Og så kunne vi ærligt talt heller ikke overskue det. Men det var en dejlig dag, hvor vi forsøgte at glemme hele situationen. Vi gik på cafe efter vielsen, og senere på aftenen spiste vi pizza og drak øl hjemme i vores lejlighed.

Når kræften sidder i knoglerne, kan det ikke helbredes. Der er derfor ikke andet at gøre for lægerne end at give Karina dobbelt op på kemobehandling.

- Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på den periode. Jeg var så utilpas, at jeg ikke kunne være i min krop rent fysisk. Og psykisk var det sindssyg hårdt at deale med pludselig at svulme op og veje 30 kilo mere end jeg plejede. Jeg havde haft svært ved at tabe mig efter graviditeten, så pludselig var jeg enorm. Samtidig mistede jeg jo alt mit hår. Jeg så frygtelig ud, syntes jeg selv.

Spredt sig yderligere

Der går lang tid før Karina kommer sig nogenlunde over det hårde kemoforløb. Familien flytter fra deres 3. sals lejlighed på Nørrebro til en stuelejlighed på Frederiksberg, fordi Karina ikke kan klare trapperne, når hun skal have Theodor med op. Hele hendes krop gør ondt.

Der går ca. et år fra kemobehandlingerne stopper, til Karina en dag ikke kan komme ud af sengen med smerter i ryggen. På hospitalet får den lille familie endnu en nedslående besked.

- Kræften havde spredt sig til hjernen. Jeg havde syv metastaser i hovedet. Syv. Der tænkte jeg, at det var ude med mig, siger Karina.

Endnu engang må Karinas krop stå model til lægernes indgreb. Den ene af knuderne sidder på en måde, så den kan opereres. Resten skal elimineres med stråler.

- Jeg må nok sige, at jeg ikke helt kunne få øje på retfærdigheden lige der. Men igen. Jeg kom igennem det. Man kan mange ting, når man har noget at leve for.

I programmet følger man de forskellige deltagere, der er kronisk syge – og har et mål. I Karinas tilfælde er det hendes 40 års fødselsdag, hun gerne vil nå at fejre. I samme ombæring fejrer familien, at Karina har haft en periode på to år, hvor hun har haft det godt.

- Som sagt fik vi ikke holdt en stor bryllupsfest med alle vores venner. Så det var mit største ønske.

Et andet ønske familien havde var at komme til USA og besøge hendes onkel. Men når man er kronisk kræftsyg, er det ikke nemt at blive forsikret. Slet ikke når man skal til USA, hvor en hospitalsindlæggelse kan komme til at koste mere end en lejlighed på Frederiksberg i Danmark.

- Det lykkedes fordi jeg havde været ’rask’ i så lang en periode. Og det var helt fantastisk, lyder det.

Læs om Karinas tredje mål - og hvordan hun har det i dag efter udsendelsen i aften kl. 21.30.

1 af 2 Sådan så Karina Gattrup ud før hun blev syg. Her sammen med manden Kasper. (Privatfoto)
2 af 2 Karina Gattrup bliver mest bekymret for sin fremtid, når hun tænker på sønnen Theodor. (Foto: Jakob Jørgensen)
119 kommentarer
Vis kommentarer