Den flamboyante rigmand Jesper 'Kasi' Nielsen led et stort økonomisk nederlag i dag.
Han skulle betale 245 millioner kroner tilbage i Skat, efter en stor skattesag har hængt over hovedet på ham.
Dette ville være et ubehageligt stort greb i lommen på de fleste. Men det ser ikke ud til, at det rører Kasi-Jesper det mindste. I hvert fald ikke økonomisk.
Kasi-Jesper i nedtur: Taber kæmpe sag i retten
Et par timer efter domsafsigelsen lagde han et billede op på Facebook, hvor han er på lidt bil-shopping.
- Vi tager endnu en runde med mine bedste venner fra Skat. Hvad siger I, skal jeg gøre en minus dag til en plus dag, spørger han på Facebook.
I Facebook-opslaget er der vedhæftet et billede, hvor en smuk, hvid Porsche 911 GT3 bliver vist frem.
En lækker lille sag som koster knap tre millioner kroner i Danmark.
Spørgsmålet er så, om den tidligere Brøndby-sponsor gjorde det til en 'plus dag'.
Det fik TV2 svar på, da de fangede ham. Den står allerede nede i Mallorca.
- Jeg er af natur et optimistisk menneske. Det er det, der gør, at man skaber virksomheder som Pandora og andre store virksomheder. Når man får sådan en som den her i dag, hvor det er lidt en minusdag, så skal man skynde sig lidt at køre noget god energi den anden vej, siger han til TV2.
Kasi-Jesper raser efter dom: De har smadret mig
Du kan læse mere om, hvorfor Jesper Nielsen skal betale 245 millioner kroner tilbage her.
Pengene er dog ikke helt tabt endnu. Rigmanden har nemlig valgt at anke dommen til Højesteret. Og hvis det står til ham, får Skat ikke skyggen af de penge at se.
Pengene hører nemlig til et selskab ved navn Kasi Aps. I følge Kasi-Jesper drejer det sig om et anpartsselskab, som gerne måtte sælge Pandora i det tyske marked. De 245 millioner kroner, som han skal betale ligger slet ikke i selskabet.