Katastrofen indefra: Hvis Danmark blev ramt

Er Danmark klar til at håndtere katastrofer af den helt tunge slags? Det spørgsmål blev efterprøvet onsdag under den nationale krisestyringsøvelse, KRISØV 2019

Josefine er en af de studerende, der spiller bekymrede borgere med behov for informationer under 'katastrofen'. Kom med til kriseøvelse her. Video/redigering: Jonas Olufson/Martin Ekelund

En telemast vælter ud over et sæt togskinner i samme øjeblik toget paserer. 

Masten smadrer ned i toget, som er lastet med farlig kemi. Et øjeblik efter vælter det ud med propangas og klorgas. En katastrofe er under opsejling. Men heldigvis ikke i virkeligheden

Alle sættes under pres
Det kemiske udslip er en fiktiv katastrofe, som er udgangspunktet for den nationale krisestyringsøvelse, KRISØV 2019.

Øvelsen afholdes hvert andet år, og har tidligere fokuseret på blandt andet terror- og cyber-angreb.

Detaljerede optegnelser over den fiktive kemiulykke. Foto: Jonas Olufson
Detaljerede optegnelser over den fiktive kemiulykke. Foto: Jonas Olufson
 

Men i år er det et massivt kemisk udslip ved Snoghøj lidt syd for Fredericia, der skal teste myndighedernes evne til at fungere og samarbejde, når det virkelig gælder.

I Jonstruplejren ved Ballerup, som er et tidligere uddannelsessted for Flyvevåbnet, befinder i omegnen af 120 personer sig i forbindelse med dagens øvelse.

På landsplan deltager op mod 1500 personer.

KRISØV 2019

KRISØV er en tilbagevendende krisestyringsøvelse, der hvert andet år øver centrale aktørers evne til at opretholde og videreføre samfundsvigtige funktioner i en situation, hvor disse funktioner trues, svækkes, afbrydes eller ødelægges.

Øvelsen skal danne grundlag for at styrke varetagelsen af kerneopgaverne i krisestyringen, herunder at afprøve om rolle- og ansvarsfordeling, planer, procedurer og samarbejdsrelationer fungerer efter hensigten.

KRISØV 2019 planlægges af Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet samt repræsentanter fra de deltagende myndigheder og organisationer, og øvelsen gennemføres i regi af Kriseberedskabsgruppen.

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Og der er repræsentanter fra alle tænkelige kroge af beredskabet. Ministerier, styrelser, efterretningstjenester og sågar udenlandske ambassader deltager, for at gøre det hele så virkelighedstro som muligt.

- Vi har en 'borgercelle,' som udgøres af en gruppe studerende. De spiller bekymrede borgere, der ringer ind for at få informationer under katastrofen. Desuden har vi et fiktivt mediecenter, som også består af studerende. De ringer løbende til de forskellige presseafdelinger og skriver artikler om ulykken.

Øvelseschef fra Beredskabsstyrelsen, Ulrik Keller, viser myndighedernes kommandoveje. Foto: Jonas Olufson
Øvelseschef fra Beredskabsstyrelsen, Ulrik Keller, viser myndighedernes kommandoveje. Foto: Jonas Olufson
 

- Vi forsøger at sætte alle dele af beredskabet under et pres, som ligner det, de ville blive udsat for i en krisesituation, siger øvelseschef fra Beredskabsstyrelsen, Ulrik Keller.

Han forklarer desuden, at man løbende lader flere 'problemer' udvikle sig i løbet af dagen, for at opretholde en vis mængde af pres på de deltagende i øvelsen.

Laptops og forlængerledninger
Mens det store drama udspiller sig i den fiktive virkelighed, så er stemningen i Jonstruplejren denne formiddag ganske afslappet.

De betjente, der i den 'taktiske celle' koordinerer strabadserne, og en enkelt repræsentant fra Forsvaret, er i uniform. Det samme er en del af folkene fra Beredskabsstyrelsen.

Ellers er alle klædt i civil og udkæmper hver især deres kamp for at undgå katastofen fra en laptop i interimistisk indrettede kontorer. Skriveborde dækket med forlængerledninger, skriveblokke og vandflasker.

Dagens øvelse handler primært om kommunikation. Om at få alle enheder til at samarbejde.

Derfor er alt fra regeringens sikkerhedsudvalg til det lokale beredskab i Sønderjylland med i dag. Alle skal kende deres plads og den rigtige kommandovej, hvis uheldet er ude.

Allan Glue ved dagens arbejdsstation. Foto: Jonas Olufson
Allan Glue ved dagens arbejdsstation. Foto: Jonas Olufson

På ét af kontorerne sidder Allan Glue, som er funktionsleder i Region Syddanmark på AMK vagtcentralen. I dag består hans opgave groft sagt i at holde styr på, hvor mange ambulancer og helikoptere, der er til rådighed og hvor, de skal bruges.

- Når vi sender vores mandskab mod en katastrofe som den her, så skal jeg blandt andet sikre, at der er stadig er enheder, som kan tage sig af de øvrige borgere. Lige nu har jeg blandt andet hevet hjælp ind fra Tyskland, forklarer han og peger mod et kort, der viser de forskellige enheders placeringer. 

Politiinspektøren
Hos den 'taktiske celle' sidder politiinspektør Michael Kristiansen, der fungerer som dagens anden øvelseschef. Han har været med i hele planlægningen og skal primært observere.

Michael Kristiansen holder snor i politiets indsats under KRIØV 2019. Foto: Jonas Olufson
Michael Kristiansen holder snor i politiets indsats under KRIØV 2019. Foto: Jonas Olufson
 

- Jeg har ansvaret for afviklingen sammen med Ulrik, så jeg holder selvfølgelig øje med, hvad der sker i løbet af dagen. Men alle de her mennesker er så dygtige og er vant til at arbejde selvstændigt.

- Så i dag læner jeg mig tilbage og kigger på at de andre arbejder, griner han.

Men trods den afslappede stemning så er Michael Kristiansen og alle de andre deltagende i højeste beredskab i dag.

Og at dømme ud fra Ekstra Bladets besøg i Jonstruplejren denne formiddag, så er Danmark i ganske gode hænder, hvis katastrofen skulle indtræffe i den virkelige verden.

KRISØV 2019 løber af staben 12. september fra klokken 6.00 morgen til 23.59.

Forskellige typer af øvelser

Beredskabsstyrelsen vælger for hver øvelse et forskelligt scenarie, som de deltagende skal forholde sig til.

 

KRISØV 2019 foregik under parolen 'Kemiske hændelser.'

 

I 2017 foregik øvelsen indenfor scenariet 'Terror i Danmark, og i 2015 var udgangspunktet et 'Nukleart uheld.'

77 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere