Lavaen bliver ved med at flyde på ferieøen La Palma.
Øen har været ramt af et ødelæggende vulkanudbrud i over en måned, og der er ingen tegn på, at udbruddet stopper lige foreløbig.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
- Der er ingen tegn på, at udbruddet vil ende i den nære fremtid, selvom det er alles største ønske, siger præsident Angel Víctor Torres søndag til en partikonference.
Søndag er der blevet registreret 42 efterskælv på La Palma, hvoraf det største blev målt til 4,3 på richterskalaen.
Vulkanen Cumbre Vieja gik i udbrud 19. september og har lige siden skabt kaos på øen. Det er første gang i et halvt århundrede, at det skete.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Begravet i lava
Strømme af lava har ødelagt næsten 2000 huse på den kanariske ø, og indtil nu har mere end 7000 personer været tvunget til at forlade deres hjem.
Billeder af et dansk mirakel-hus på La Palma har gået verden rundt, efter der stod ensomt tilbage. En uge senere mistede den danske familie huset til lavastrømmen.
Næsten halvdelen - 22 ud af 38 - fly til øen er søndag blevet aflyst til, og de store mængder af varm lava har tidligere flyttet ferien for 800 danskere.
Har du selv booket efterårsferie til La Palma, og har du ikke helt har styr på forsikringerne? Så kan du læse her, hvordan du skal forholde dig.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Lyt til Ekstra Bladets nye krimi-podcast 'Afhørt' her: