En mor til fire døde bare få dage efter, at hun havde født.
Hendes sidste ønske endte dog med at redde tolv liv gennem organdonation.
Kathleen Thorson fra Oregon i USA fødte sit fjerde barn, Theodore, 29. december.
Kun fem dage efter fik hun en blødning i hjernen, og selvom hun var igennem flere operationer, overlevede moderen ikke.
Det skriver hendes mand på familiens GoFundMe-side.
Men familien vendte tragedien til lykke for 12 fremmede personer med Kathleens donerede organer. Heriblandt hjerte og lunger.
'Kathleens tilstand kom til et stadie, hvor hun ikke længere ville overleve. Efter hendes eget ønske valgte vi at forlænge andres liv med hendes organer efter hendes død', lyder det på siden.
Det er endnu ikke blevet klarlagt for familien, hvordan blødningen i hjernen opstod.
Den utrolige historie er nået helt til Hollywood, hvor skuespilleren Kristen Bell, der også har en linje af baby-produkter, har delt et billede af familien på sin Instagram-profil.
Hun har også sendt familien et års forbrug af bleer.
'Vores tanker er med dig og din familie i denne utroligt svære tid', skriver skuespilleren på Instagram.
GoFundMe-siden er startet for hjælpe med at dække udgifterne til hospitalsregninger, begravelsen og tabt arbejdsfortjeneste.
Der er lige nu samlet 119.000 dollars ind svarende til 807.000 danske kroner.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.