Kathrine var træt af dame-fnidder: - Jeg ligner ikke den typiske bedemand

- Jeg ved ikke, om det ligefrem var muntert. Men det var i hvert tilfælde anderledes, da jeg for nogle år siden kom ud til nogle pårørende, som i den grad var klar til at fejre dødsfaldet. Afdøde var en idiot, og nu skulle der festes, lød det fra familien, fortæller bedemand Kathrine Børsting

Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen

- Jeg ved da godt, at jeg ikke ligefrem ligner den typiske bedemand.

28-årige Kathrine Børsting smiler.

Det sorte tøj matcher det mørke, skulderlange hår.

Den toptrænede kvinde, der har en fortid som dansk og nordisk mester i Judo, er vant til, at folk lige stirrer en ekstra gang, når hun fortæller, hvad hun laver.

- De fleste forestiller sig jo, at en bedemand er en ældre, stiv herre med gråt hår og gråsprængt skæg i mørkt jakkesæt. Den type er der bestemt også i branchen. Men så er der altså også mig.

Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen
 

Kathrine har arbejdet forskellige steder i landet som bedemand, siden hun var 23 år. Nu er hun ansat i Klochs Begravelsesforretning i Skive.

- Det er lidt skæbnens ironi, at jeg er endt i det her fag. Min gudfar Christian var bedemand. Og jeg var som barn rædselsslagen, når han kom på besøg. For han havde jo med de døde at gøre, griner Kathrine.

Mændene overraskede
-Er  ’jeg er bedemand’ en god score-replik?

- Mændene bliver da lidt overraskede. Jeg har endnu aldrig mødt nogen, som blot tilnærmelsesvis har gættet mit arbejde.

Men det giver da ind i mellem nogle sjove kommentarer som for eksempel:

- Det lyder dødkedeligt.

Min kæreste kunne heller ikke i begyndelsen forstå, hvorfor jeg ville være bedemand. Nu synes han, at det er sjovt at fortælle, når vi er i byen.

TUSSERNE ER DÆKKET TIL

Efter Folkeskolen havde Kathrine - efter eget udsagn - et par vilde år i Aarhus.

-Jeg var en meget selvstændig pige med oprør i. Så jeg flyttede som 17-årig til Aarhus. Jeg skulle væk fra min pæne og konservative familie.

I de hektiske år fik jeg flere tatoveringer på arme og overkrop. Jeg fortryder bittert i dag, at jeg fik dem. Jeg dækker altid mine tatoveringer til, når jeg er på arbejde. Folk skal ikke have fokus på dem, når jeg kommer.

Da Kathrine som 19-årig blev gravid med Liam, ændrede hun fuldstændig livsstil.

-Jeg skulle både finde mig selv og min rolle som mor. Det var en stor omvæltning i mit liv.

I dag er Kathrine flyttet tilbage til Struer, hvor hun er tæt på sine forældre, som ofte hjælper med at passe Liam, når Kathrine skal arbejde.

doc7296tagf6dz1f8ovqe1x.jpg 

Kathrine Børsting har tidligere arbejdet i et bosted for handicappede børn. Men der var i følge Kathrines verdensbillede lidt for mange kvinder ansat.

- Der var en frygtelig masse fnidder-fnadder og indbyrdes konkurrence. Jeg åbner munden og siger – på en pæn måde – hvad jeg mener. Men mange kvinder kommunikerer – både professionelt og privat – på mange skjulte kanaler. Og det har jeg det bare svært med. Jeg har både en bror og en søster. Det er da også min bror, som jeg er tættest knyttet til.

Jeg har altid bedst kunnet lide mandeverdenen. Jeg var også i mange år den eneste pige i klassen, da jeg gik i skole. Måske det har præget mig.

Trier Skovgaard Christensen og Kathrine er ved at gøre en kiste klar. Foto: Anita Graversen
Trier Skovgaard Christensen og Kathrine er ved at gøre en kiste klar. Foto: Anita Graversen
 

Nu føler Kathrine Børsting sig mere end velanbragt i en maskulin verden af bedemænd.

-Jeg elsker simpelthen faget. Det er faktisk meget givende, og man får så meget igen fra pårørende, som enten ringer eller ved kirken siger tak for en positiv oplevelse.

Som bedemand skal du kunne læse folk og tilpasse dig situationen. Folk sørger på forskellige måder og tackler sorgen vidt forskelligt. Nogle pårørende kan godt pjatte lidt, mens andre er meget formelle. Det skal du kunne opfange og leve dig ind i professionelt.

Jeg valgte at blive bedemand, efter at jeg havde mistet en meget nær ven til kræft. I den forbindelse talte jeg meget om min sorg med en bedemand, som jeg kendte. Det hjalp mig, og på den måde begyndte jeg at interessere mig for faget.

FAKTA:

Kathrine Børsting. 28 år.

Født og opvokset på Venø ved Struer.

Efter Folkeskolen har Kathrine arbejdet på et bosted for handicappede børn. Hun har også arbejdet som landmand, inden hun blev bedemand.

Kathrine har en kæreste og sønnen Liam på ni år.

Hun læser til HF på fjernstudie.

- Du må komme ud for mange forskellige oplevelser. Er der også nogle muntre imellem?

- Jeg ved ikke, om det ligefrem var muntert. Men det var i hvert tilfælde anderledes, da jeg for nogle år siden kom ud til nogle pårørende, som i den grad var klar til at fejre dødsfaldet. Afdøde var en idiot, og nu skulle der festes, lød det fra familien. Jeg studsede lige, men så tog vi den derfra. En speciel oplevelse var det.

- Det må have været grænseoverskridende de første gange at røre ved en død person?

- Fantasien overgår virkeligheden. Men jeg kan huske, at jeg i en periode i begyndelsen ikke ville spise koldt kød i mine salater, efter at jeg havde rørt ved en afdød og kold person. Man er jo vant til, at en krop er varm. Men det er jeg for længst kommet over.

Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen
 

Der er selvfølgelig dødsfald, som påvirker mig mere end andre. Jeg husker blandt andet en lille, ulykkelig dreng, som havde mistet sin far. Det giver et stik i hjertet. Men så prøver man at hjælpe og støtte, så godt man kan.

VILD MED VLADO

Kathrine Børsting har en drøm om, at hun på et senere tidspunkt gerne vil være politibetjent.

-Jeg kan både være venlig og myndig. Og så dyrker jeg judo og Jiu-jitsu. Det har jeg gjort, siden jeg var en lille pige. Så jeg kan godt klare mig fysisk, hvis det skulle blive nødvendigt.

Kathrine vil helst være færdelsesbetjent.

-Jeg er vild med Vlado fra TV-serien ’Politijagt’. Han kan både være flink og skrue bissen på, når det er nødvendigt.

doc7296sccrpis8h719l22.jpg 

- Hvad siger de andre bedemænd til at få en køn, ung kvinde ind i kredsen?

- Jeg møder jo en del af de andre bedemænd ved krematoriet. Jeg kan mærke, at især nogle af de ældre bedemænd synes, at det er noget underligt noget, når jeg dukker op.

- Hvad siger din ni-årige søn til dit arbejde?

Det går han overhovedet ikke op i. Han interesserer sig mest for fodbold og Bayern München.

TRIER TØVEDE IKKE

59-årige Trier Skovgaard Christensen tøvede ikke med at ansætte Kathrine, da hun ringede og spurgte om et job.

Trier Skovgaard Christensen er indehaver af den mere end 100 år gamle ’Klochs Begravelsesforretning’ i Skive.

-Jeg syntes, at var rigtig fint at få en kvinde ansat. Jeg har i forvejen 5-6 bedemænd at trække på, og de har alle taget pænt imod Kathrine.

-Du var ikke nervøs for at få en ung, smuk og livlig kvinde ind i forretningen?

-Jeg tænkte nu mest på det fysiske – om hun kunne klare tunge løft. En kiste vejer jo 45-50 kilo, og så kommer personens vægt til. Men det går fint.

Kathrine er gledet godt ind. Hun har en sød udstråling og en professionel indstilling. Hun repræsenterer bedemandsforretningen rigtig godt, fastslår Trier Skovgaard Christensen.

doc7296rsua3wk11vq85hg0.jpg 

 

1 af 3 Foto: Anita Graversen
2 af 3 Foto: Anita Graversen
3 af 3 Foto: Anita Graversen
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen