Katjas far løslades snart: - Jeg er virkelig bange for ham

Efter TV2-dokumentaren 'De brændte børn' er det væltet ind med opmuntrende og støttende kommentarer til hovedpersonen Katja Heilmann-Nøhr. Men hun står også tilbage med en frygt for farens forestående løsladelse 

Hør Katja fortælle om sin fars trusler og sin frygt for løsladelsen

- Han kan nå at slå os ihjel mange gange, før vi får et tilhold, fortæller den 29-årige Katja Heilmann-Nøhr, som fredag besøgte Ekstra Bladet.

Her fik hun lejlighed til at svare på læsernes spørgsmål om reaktionerne og tiden efter TV2-dokumentaren. Ved samme lejlighed fortalte hun om sit forhold til faren, der stadig afsoner sin dom for incest, vold og trusler den i dag. I klippet øverst i artiklen fortæller Katja om frygten for sin far.

Far var tyran
Fra Katja Heilmann-Nøhr var ni år gammel blev hun seksuelt misbrugt af sin far, mens hun så sin bror få tæsk og hendes blive nedgjort på det groveste.

I programmet 'De brændte børn' bliver hun hjulpet af forfatter Lisbeth Zornig med at konfrontere sin fortid.

Katja forklarer, at hun undervejs i sin proces fik afklaring på forskellige spørgsmål, der har hobet sig op i løbet af de 15 år, hvor misbruget af hende stod på. Hun fik blandt andet bekræftet, at hele hendes familie havde udvist bekymring på familiens vegne, som mundede ud i, at Katjas tante dengang spurgte direkte, om Katja blev udsat for incest. Men her afviste Katja med det samme.

Det er samtidig gået op for Katja, at hun i store dele af sin barske barndom har givet sig selv skylden for sin fars forbrydelser. En følelse af skyld som hun inderligt ønsker at hjælpe andre misbrugte børn af med.

Katja Heilmann-Nøhr blev i 15 år misbrugt af sin far. (Foto: TV2/René Gundesbøl) Samfund - 1. apr. 2016 - kl. 11:06 Katja misbrugt af sin far - derfor ville jeg mødes med ham

Stadig den samme
I TV2-dokumentaren konfronterer hun sin far, men det er ikke undskyldninger, der bliver disket op med fra hans side. I stedet gør han opmærksom på, at de var to om det, og at Katja også bærer et ansvar.

- Jeg fik bekræftet min frygt. Han er ikke kommet videre, og han er den samme, som han var dengang. Så der er ikke sket noget på den front. Min frygt for at han kunne finde på at opsøge os, når han kommer ud af fængslet har dermed heller ikke ændret sig, fordi han ikke har ændret sig, siger Katja.

Se også: Katja blev misbrugt af sin far: Sådan går det hende i dag

Dukker han op ved min dør?
Katja fortæller, at hun frygter sin far, og de ting han kan finde på efter løsladelsen. Om knap fem måneder vil han igen være på fri fod. Det har ikke været muligt at få hjælp fra myndighederne i form af tilhold eller lignende, for at undgå, at farens mange trusler ikke bliver ført ud i livet.

Faren skal dukke op på Katja og familiens dørtærskel, og politiet skal pågribe ham der flere gange, før et tilhold kan blive til en realitet, og Katja kan leve i tryghed med sin familie.

- Det har været myndighedernes besked indtil videre, at der ikke er noget at gøre, så længe truslerne er ord mod ord, fortæller hun til Ekstra Bladet.

I dag er Katja i gang med at starte en hjemmeside med råd og hjælp til andre, der skulle befinde sig i samme situation, som hun selv var fanget i.

Se hele interviewet med Katja Heilmann-Nøhr her

Live Blog Chat med Katja
 
Fredag var Katja forbi Ekstra Bladet for at chatte med læserne. Hele chatten kan du læse med på her

1 af 2 
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere