Kattepinekor: Undrer sig over kampdag

René Fredensborg tog sig selv og sin filippinske kone med til Kvindernes Internationale Kampdag på Christianshavn. Det var mere en halvkølig klagesang end den fest, hun er vant til

'Det er godt, jeg har mine søstre, søstre i kor', synger Christianias kvindekor. Privatfoto
'Det er godt, jeg har mine søstre, søstre i kor', synger Christianias kvindekor. Privatfoto

Kvindernes Internationale Kampdag 
8. marts Christianshavns Beboerhus, København

Min kone Shiney Fufu har taget sit fineste tøj på. International Women’s Day er en vigtig dag i hendes hjemland, hvor hun normalt ville demonstrere mod den kvindevold, der stadig er udbredt, selv om (eller netop fordi) hunkønnet er godt med, når det handler om høj uddannelse og politisk indflydelse.

Dér er kampdagen en fest, kvinden viser styrke frem for svaghed, som hun forklarer i bilen på vej ind til hovedstaden.

Mens hun undrer sig over, at der ikke er et kvindemøde i hver en lille dansk provinsflække.

'Det er vist mest et storbyfænomen', gætter jeg.

Dansk journalistiks enfant terrible


Ekstra Bladets nye kulturanmelder, René Fredensborg, er dansk journalistiks enfant terrible. Han har beskæftiget sig med kulturjournalistik i mere end 20 år og er kendt for ikke at lægge fingrene imellem, når han sætter sig til rette ved tastaturet. Kort sagt: Han deler vandene i sine livtag med dansk kulturliv.

Fredensborg har flere end én gang trådt over grænsen, gået bodsgang og været persona non grata. Måske er det derfor, at han ingen venner har. Af den grund passer han enormt godt til Ekstra Bladet, hvor vi ikke er bange for at sige noget upopulært.

Det er selvfølgelig ikke kun den fine scenekunst, musik og film, der fortjener at blive anmeldt, og derfor vil du også opleve René Fredensborg anmelde kultur i den lidt mere brede forstand.


Jeg kører bevidst udenom elitefeministerne. De taler altid om kvindekvoter, karrieremæssige glaslofter, kønsnormativt legetøj og andre first world-problems.

Rigtige arbejderkvinder
Konen skal møde rigtige arbejderkvinder, dem med hår under armene. Vi skal til det knaldrøde Christianshavns Beboerhus, hvor organisationen Kvinder i Kamp benytter dagen til at tale imod krig, kapitalisme og kvindefjendske kræfter.

Det koster 30 kroner i entré, hvilket umuligt kan dække den udgift på 5000 kroner, som beboerhuset tager for at udleje sin største sal (så meget for solidaritet!), for der er kun 53 kvinder til stede, inklusive mænd og børn.

Rapper med dreadlocks
Vi får tildelt et ’fantastisk program, der afspejler andre sider af kvindekampen’.

En dreadlocket rapper ved navn Line Kattepine lægger ud. Hun har læst filosofi på Københavns Universitet, men er skuffet over, at hun mest blev undervist i mandlige filosoffer, plus at pensum blev besluttet af gamle, hvide mænd.

Nu har hun været arbejdsløs i tre år, fordi samfundet ikke har plads til en kritisk røst som hendes.

Det klapper vi af, min kone er allerede lost in translation, da hun først lige er startet til danskundervisning og mest har lært at sige ord som ’sækkevogn’ og ’palleløfter’.

Kommunen har store planer med de nye i Danmark, forstås. Kvinder som mænd. 

Trutter 'Internationale'
Der er afsat 40 minutter til, at Line Kattepine ’rapper mod krig’, men hun fyrer kun en enkelt bredside af, så er det slut med rim og sangforedrag.

I stedet gør et altmodisch orkester ved navn Røde Horn sig klar til at trutte 'Internationale' før tid. Der er kun to kvinder i orkestret, bemærker Shiney Fufu. Two women, seven men!

'Når man spiller i et hornorkester, handler det nok mere om kompetencer end om køn', påpeger jeg. På den anden side har jeg lige læst, at Aalborg Universitet vil undlade ordet ’kompetent’ i fremtidige jobopslag for forskere.

Det er et maskulint ord, der skræmmer kvindelige kandidater. Det griner min kone meget af.

De reformramte
Dog bliver det straks mere alvorligt, da Ulla Curdt fra Næstehjælperne kommer på scenen. Hun hjælper de såkaldt ’reformramte’.

- Kontanthjælpsloftet rammer mest kvinder, konstaterer hun.

- Og falder du ned af trappen på vej herind, vups, så er du på kontanthjælp. Kommunen er blevet en stat i staten, en retsløs jungle fyldt med sparekrav, skræpper hun.

Kønskrig på ord
I et børnehjørne sidder en voksen mand helt alene og laver et hjerterødt kvindetegn på en hvid perleplade. Shiney Fufu tror, han er retarderet.

'No, no', forklarer jeg. 'That’s a modern danish man!'

'Ah', siger hun og nikker. Hun sætter sin tekop fra sig. Hun er den eneste, der efterlader rød læbestift. Det griner jeg af.

'Why people not dressed for party?', spørger hun irriteret.

'Det er mere en slags kønskrig på ord', forklarer jeg.

Tørklæde med håndbajere
På bagvæggen kører revolutionære billeder i ring. ’Ligestilling i hverdagen’, lyder et motto.

- Få talt sammen! opfordrer en konferencier, men ingen henvender sig.

Vi sidder ved siden af et tavst halstørklæde, der drikker håndbajere og nyder Søsterkoret, Christianias kvindekor. 

’Det er godt, jeg har mine søstre, søstre i kor’, synger de.

Shiney Fufu gør klar til at smutte igen.

'In the Philippines we talk about real problems. That’s it!'

20 kommentarer
Vis kommentarer