Ken stjal båd - og reddede 400 mennesker fra Katrina

10 år efter: New Orleans lokale helt fortæller om de dramatiske dage, da orkanen Katrina smadrede Louisiana (Advarsel: stærke billeder)

Hør Ken Bellaus beretning om hans redningsindsats her. (Bemærk: Stærke billeder) Fotos: Ken Bellau Indslag: Thea Pedersen

NEW YORK (Ekstra Bladet): Hver dag styrede han båden umærket hen mod det samme sted: Parkerings-pladsen foran hospitalet der lå under vand, og hvor to mennesker mødte deres skæbne. Døde flød de rundt blandt tømmer, murbrokker og alskens materialer. Ensomme og forladte. Og Ken Bellau så til dem hver dag.

Måske drevet af dårlig samvittighed eller fortvivlet magtesløshed passerede han de to lig - engang medarbejdere på det evakuerede hospital, stadig iført det blå hospitalstøj.

- Det var det værste: Ligene, der flød i gaderne. Jeg kunne ikke forstå, at vi i et civiliseret samfund ikke kunne gøre noget. Der lå to lig. Hospitalsfolk som måske kunne have reddet mig engang. Men ingen samlede dem op. Ingen stod og sørgede over dem. Selv da militæret kom, var der ingen, der tog sig af dem. Som stolt amerikaner var det virkelig svært. Det værste. Jeg var så flov. Det var virkelig flovt, husker 47-årige Ken Bellau i dag over telefonen til Ekstra Bladet.

Det er næsten ikke til at se det, men en død medarbejder fra hospitalet ligger her i vandet på den oversvømmede p-plads. Ligene printede sig ind i Bellaus sjæl, fordi ingen kom og tog dem op af vandet.
Det er næsten ikke til at se det, men en død medarbejder fra hospitalet ligger her i vandet på den oversvømmede p-plads. Ligene printede sig ind i Bellaus sjæl, fordi ingen kom og tog dem op af vandet.
 

Tjekkede de samme lig hver dag
Ikke at erindringen skal graves frem. For oplevelserne fra New Orleans i tiden efter orkanen Katrina i 2005 følger ham dagligt. Som billederne af de to uidentificerede lig, han næsten dagligt holdt øje med.

- Af en eller mærkelig grund følte jeg, at jeg lige skulle tjekke til dem hver dag. Jeg cirklede derhen og så, at de stadig lå der, fortæller han om de dage, hvor han turede gader og stræder rundt i den oversvømmede bydel i en stjålen båd.

Det er i disse dage ti år siden, at orkanen Katrina gik i land i det sydøstlige USA. Med sine 280 km/t destruerede hun tusinder af hjem i det sydøstlige USA, sendte en mio. mennesker på flugt og lagde 80 % af New Orleans under vand.

Over 1800 mennesker blev dræbt, og havde det ikke været for folk som Ken Bellau,havde tallet være langt højere. Over 400 flere mennesker - og endnu flere dyr, for det er, hvad han uselvisk og ikke uden fare for eget liv formåede at redde i det kaotiske og tragiske efterspil.

Oprettede redningsservice via nettet
Ken Bellau er vokset op i New Orleans og vendte efter Katrina retur fra en ferie. Reelt for at se til sit eget og moderens hus og redde sin kat. Men det blev en opgave, der lynhurtigt blev langt mere omfattende.

- Jeg havde kontakt med min kæreste, der havde skrevet på internettet, at jeg tog derned. Pludselig begyndte folk at trygle og bede om, at jeg skulle redde deres dyr eller tjekke til deres familier.

Sådan startede den egenhændige redningsmission, hvor kæresten Candy Johnson opdaterede og videresendte lister med navne og adresser fra sit hjem i New York. Fra en stjålen båd sejlede Ken Bellau så systematisk rundt i byens oversvømmede gader. Og for hver gang han fik reddet nogen om bord, satte han en streg på sin liste.

Flydende lig mødte Ken Bellau hver eneste dag i hans forsøg på at redde levende folk og dyr.
Flydende lig mødte Ken Bellau hver eneste dag i hans forsøg på at redde levende folk og dyr.
 

Gøende hunde var tegn på død
Hver eneste dag kom flere beskeder om folk der skulle have hjælp. Og hver eneste hele time satte han nye folk af på et særligt sted på land, hvor en chauffør efter aftale hentede de nødstedte og kørte dem til de interimistiske evakueringsområder.

Som dagene gik lærte han, at når hunden gøede fra et hjem, kunne han forvente at finde den døde ejer indenfor.

Men mens dagene blev brugt på vandet, blev nætterne brugt til tyvetogt.

- Jeg skulle jo have benzin til båden. Så jeg stjal fra mine naboers parkerede biler, brød ind i deres garager og sugede deres græsslåmaskiner, fortæller han.

Hver dag startede han ved solopgang og vendte tilbage til de ekstremt udsatte og meget fattige områder, der stod under vand. Men ikke sjældent nægtede folk at tage med ham.

- Det var så frustrerende i starten. Jeg forstod ikke, hvorfor de ikke ville med. De havde hverken gas, vand eller el men ville blive i deres hus. Nogle gange løj jeg simpelthen og sagde, at de ville komme på hotel. For ellers vidste jeg, at det ville have kostet dem livet. Andre lovede jeg at vende tilbage, men i nogle tilfælde glemte jeg det. Og jeg ved at i hvert fald én ældre kvinde ikke klarede det, lyder det skyldbetynget fra Bellau, der i årevis har kæmpet for at slippe af med orkanens psykiske dæmoner.

Ken Bellau ønskede at lade folk vide, hvad motorbåden havde bedrevet. I dag står den på museum i Louisiana.
Ken Bellau ønskede at lade folk vide, hvad motorbåden havde bedrevet. I dag står den på museum i Louisiana.
 

Måtte forsvare sig med pistol
Det var heller ikke uden at sætte sit eget liv på spil, at han sejlede rundt i sin lille båd. For en ting var, at folk til tider nægtede at tage med ham. Andre gange blev han overfaldet, måtte flygte eller trække sin pistol for at undslippe desperate borgere.

- Alt var kaos og kriminalitet. Folk var desperate og blev virkelig skøre. Narkomaner, der ikke havde fået deres fix. Alkoholikere. Folk gik i panik. Jeg vidste det var farligt og skulle hele tiden vurdere situationen. Jeg var iført militærtøj for at politiet ikke skulle tro, jeg var kriminel. Og jeg havde en pistol, som var ladt men uden patron i kammeret, for at kunne forsvare mig overfor folk, der troede jeg var fra politiet.

Selvom han aldrig affyrede sit våben, måtte Ken Bellau flere gange trække sin pistol under sit isolerede ridt.

- Der var en mand, der vinkede mig hen til sin veranda. Så holdt han en pistol mod mit hoved, fordi han ville have båden. Da han lagde hånden på båden, fik jeg skubbet pistolen ud af hånden på ham, smed den i vandet og skyndte mig væk. Det var frygteligt. En anden gang måtte jeg sejle af sted med en kvinde, som overfaldt mig i et forsøg på at stjæle båden, mens hendes kæreste stod med en pistol på land. Sidste gang jeg blev overfaldet af en gruppe mænd, besluttede jeg mig for, at jeg ville stoppe. Det var simpelthen for farligt, siger Bellau, der heldigvis var i sit livs form og slap levende fra det hele - fysisk i hvert fald.

- Jeg var virkelig bange under Katrina, indrømmer den 47-årige i dag.
- Jeg var virkelig bange under Katrina, indrømmer den 47-årige i dag.
 

Som en deprimerende film
Men netop som han havde besluttet sig for at forlade New Orleans efter 4-5 dages solomission, ankom militæret og Nationalgarden til byen. Ken Bellau blev omringet som en anden kriminel, og myndighederne ville konfiskere båden.

Hurtigt stod det dog klart, at Ken Bellau var deres levende kompas til at navigere rundt i det uønskede Venedig. Så Ken Bellau fortsatte redningsarbejdet i op mod yderligere 8 dage, og flere borgere og dyr blev reddet fra vandmasserne, dehydrering og sult. Men denne gang var sikkerheden i top.

Siden har New Orleans og Louisina kæmpet - politisk, økonomisk, samfundsmæssigt - for at slippe fri af Katrinas skygge. Det samme gælder byens lettere anonyme helt, der kun har kontakt til meget få af de personer, som han hjalp dengang.

I ti år har Ken Bellau forsøgt at sætte sidste punktum i den bog, han ønsker at skrive færdig om sine oplevelser fra Katrinas hærgen. Men et årti til trods har oplevelserne af de flydende lig og folk, der truede ham med våben og billederne af de folk han ikke nåede at redde, printet sig så dybt, at opgaven har været for hård.

- Det har været for deprimerende. Det er som om, jeg var med i en film, surrealistisk. Folk jeg kunne have mødt på gaden, kæmpede for livet i den by, som jeg kaldte Paradis, fortæller 47-årige Ken Bellau.

Katrina gjorde mig til et dårligere menneske
Mens byen sikrede sig hans redningsbåd, som nu er kommet på museum som evigt minde over hans indsats, omdannede han selv i de første år oplevelserne til vrede.

- Jeg har altid elsket adrenalin og suset af farer. Men jeg var virkelig bange under Katrina, og bagefter gik jeg ned. Jeg fik en depression. Isolerede mig fra min familie. Slog op med min kæreste. Jeg blev kynisk, var vred på alle. Militæret. Borgmesteren. Politiet. Præsidenten. Alle dem der ikke gjorde nok for at hjælpe. Det har trukket tænder ud. På mange måder gjorde Katrina mig i lang tid til et dårligere menneske, indrømmer han om orkanens personlige efterspil, hvor særligt ligene på parkeringspladsen og de andre, der flød hvileløs rundt i gaderne, printede sig ind i hans sjæl.

Først år efter han havde fordybet sig i arbejde og ræset videre rundt i den professionelle cykelverden, har New Orleans'eren langsomt konfronteret sig selv med orkanens rædsler. 

- Jeg arbejdede jo i de dage sammen med soldater, der kom direkte fra Irak og Afghanistan. De ofrede sig. Kom direkte fra krigen til New Orleans uden at se deres familier først. Jeg havde ikke set mine venner blive sprængt i luften. Der var ingen vejsidebomber i New Orleans. Jeg havde trods alt stadig mit hus, min kat og min familie. Det var ikke så dårligt, så jeg skulle bare tage mig sammen, reflekterer den i dag selvstændige konsulent.

I årene efter orkanen vendte Ken Bellau oplevelsen til vrede. Den blev afløst af depression. Men langsomt vendte han tilbage til livet igen. Han friede og giftede sig med sin kæreste Candy Johnson i 2014 foran båden på museet.
I årene efter orkanen vendte Ken Bellau oplevelsen til vrede. Den blev afløst af depression. Men langsomt vendte han tilbage til livet igen. Han friede og giftede sig med sin kæreste Candy Johnson i 2014 foran båden på museet.
 

Blev gift foran redningsbåd
Den terapeutiske proces, som den ufærdige bog også er en del af, fik ham desuden til at skaffe kæresten tilbage. Hun blev friet til foran selvsamme motorbåd, som ufrivilligt blev så stor en del af Ken Bellaus liv. I november 2014 blev de tilmed gift foran den.

- Båden repræsenterer i dag ikke så meget tragedien men viljestyrke og modstandskraft. Min kone repræsenterer en del af den redningsmission, jeg udførte, og derfor var det oplagt både at fri og blive gift der, griner han.

Sammen bor de nu i det hus, som han for ti år siden bare skulle tjekke og redde sin kat fra. 

- Ja, vi mistede alle noget i Katrina, men alt i alt var det ok. Måske er vi alle også havnet et bedre sted. Lektien er vel, at i tragedier overlever de gode altid. Livet går videre.

1 af 21 Over 400 mennesker og langt flere hunde, katte og dyr fik Ken reddet på sin enmands-mission. (Privatfoto: Ken Bellau)
2 af 21 Flere gange måtte den 37-årige forsvarer sig mod kriminelle og desperate folk med sin pistol. Her har han dog fået assistance fra Nationalgarden. (Privatfoto: Ken Bellau)
3 af 21 Et af de syn, som mødte Bellau hver dag, han trådte ind i et hjem. (Privatfoto: Ken Bellau)
4 af 21 Døde flød overalt i gaderne. (Privatfoto: Ken Bellau)
5 af 21 Soldater hviler under den hårde redningsmission. (Privatfoto: Ken Bellau)
6 af 21 Ofte var dette synet, når Ken nåede frem til en adresse. En borger, der skulle reddes fra vandmasserne. (Privatfoto: Ken Bellau)
7 af 21 Over 80 % af New Orleans lå under vand. (Privatfoto: Ken Bellau)
8 af 21 Redningsholdet - med kæresten Candy Johnson i midten - som hver dag opdaterede lister med nye adresser. (Privatfoto: Ken Bellau)
9 af 21 - Jeg var så flov. Jeg kunne ikke forstå, at vi i et civiliseret samfund ikke kunne komme og fjerne de døde, siger Ken Bellau. (Privatfoto: Ken Bellau)
10 af 21 Bellau og en soldat foran motorbåden. (Privatfoto: Ken Bellau)
11 af 21 Denne båd har reddet 400 mennesker, skrev Bellau på båden som reaktion på en kvinde, der udtalte, at det så ud som om, at den havde været vært for en fest. (Privatfoto: Ken Bellau)
12 af 21 Et lig foran hospitalet - ses i blåt hospitalstøj og havde stor indvirkning på Bellau. (Privatfoto: Ken Bellau)
13 af 21 Ruiner og kaos. (Privatfoto: Ken Bellau)
14 af 21 Efter vandstanden faldt fortsatte opgaven. (Privatfoto: Ken Bellau)
15 af 21 Selv fra luften gik det galt. (Privatfoto: Ken Bellau)
16 af 21 (Privatfoto: Ken Bellau)
17 af 21 Familien Bellaus barndomshjem under vand. (Privatfoto: Ken Bellau)
18 af 21 (Privatfoto: Ken Bellau)
19 af 21 Ken lærte, at når hundene gøede, var deres ejer formentlig afgået ved døden. (Privatfoto: Ken Bellau)
20 af 21 Ken Bellau friede og giftede sig foran båden, der i dag står på museum i Louisiana. (Privatfoto: Ken Bellau)
21 af 21 Ken Bellau blev hærens levende kompas, da de efter flere dage endelig kom til byen. (Privatfoto: Ken Bellau)
7 kommentarer
Vis kommentarer