Kendt blæksprutte flygter ud af dræn-rør

Mens zoo-ejer Benny Johansen i Østjylland har travlt med at fange fire flygtede aber, så har de ansatte i National Aquarium i New Zealand også nok at se til.

Her er en af akvariets største attraktioner - blæksprutten Inky - nemlig også dampet af i nattens mulm og mørke.

Inky så sit snit til at slippe ud af sit fangenskab efter at han opdagede, at låget på bassinet ikke var lagt ordentligt på.

Arme var der mere end nok af til at få fjernet låget. Så Inky smuttede ud i friheden, gled ned ad glasruden og kravlede hen over - eller under - gulvet og smuttede ind i et dræn-rør.

(artiklen fortsætter under billedet)

For enden af røret - 50 meter borte - forsvandt Inky ud i havet.

Gode til at flygte
De ansatte har foreløbig opgivet alt håb om at få den mange-armede flugtkonge tilbage igen.

Historien om den løbske blæksprutte er da også gået verden rundt med rekord-fart.

Direktøren for akvariet, Rob Yarrell, siger til sin undskyldning:

- Blæksprutter er kendt for deres store evne til at flygte. Jeg tror ikke, at han var ked af at være hos os. Eller følte sig alene, for blæksprutter lever helst alene.

Men han er noget af en nysgerrig dreng. Han vil vide, hvad der sker omme på den anden side. Sådan er hans personlighed bare, siger den blæksprutte-forladte direktør.

De er intelligente
Direktøren erkender, at både han og de øvrige ansatte måbede en hel del, da de opdagede at Inky var forsvundet uden at have efterladt så meget som en lille blækklat.

En eftersøgning kommer ikke på tale. Akvarium-direktøren har affundet sig med sin skæbne.

For som han lakonisk konstaterer overfor avisen The Guardian:

- Inky har altid været i stand til at skabe overraskelser.

Det var en lokal fisker, som for nogle år siden ankom til akvarium med Inky.

Netop fordi blæksprutter ikke har knogler i kroppen, kan de glide gennem selv ganske små huller og åbninger. De regnes for at være ganske intelligente og kan ligefrem bruge 'værktøjer' for at opnå deres mål.

Mangearmet tyveknægt
På et uddannelsescenter for havbiologi Wellington opdagede man tilfældigt, hvordan en blæksprutte lå i fast rutefart mellem sit eget akvarium og over i et andet, hvor den spiste løs krabberne.

Efter måltidet vandrede ædedolken hjem igen for at fordøje føden.