Kendt forfatter langer ud efter studerende: I er uduelige

Forfatter og overlæge Steffen Jacobsen langer i flere Berlingske-indlæg kraftigt ud efter RUC-kandidaters faglighed. Særligt Performance Design får hug

Se modsvaret her

Den bog-aktuelle forfatter og overlæge Steffen Jacobsen er havnet i noget af en 'shitstorm' på de sociale medier, efter at han i flere indlæg i Berlingske Tidende har langet voldsomt ud efter studerende fra Roskilde Universiet.

Læs indlæggene her og her.

Roskilde Universitetscenter er et universitet, som har meget fokus på kreativitet og gruppearbejde. De har eksempelvis en populær linje kaldet, Performance Design, hvor de studerende bliver undervist i oplevelsesøkonomi og konceptudvikling.

En type undervisning, som Steffen Jakobsen ser som udueligt.

- Når de er så skæve, kreative og gode til at tænke ud af boksen, og de har eksisteret i 43 år, hvem er så deres Steve Jobs eller Mark Zuckerberg?, skriver Steffen Jacobsen i en mail til Ekstra Bladet og fortsætter den hårde kritik.

- Hvor er de store børsnoterede virksomheder, hvor stifter eller CEO har gået på RUC? Hvor er de departementschefer, der har gået på RUC?

Steffen Jacobsens liv er præget af ydre anerkendelse og succes: Kone og job, fed lejlighed, storsælgende forfatter, job overlæge. Men den 57-årige mand betaler stadig af på en kærlighedsløs opvækst med en psykopatisk mor, der ikke gad gå op i, hvad sønnen lavede, og flyttede ham rundt som 'et stykke håndbaggage. (Foto: Jonas Olufson). Tæt på Kendt forfatter: Min mor var psykopatisk

Selvstændig erhvervsdrivende RUC'er
Esben H. Licht er dybt uenig med Steffen Jacobsen. Han er selvstændig erhvervsdrivende med seks ansatte under sig, og uddannet i kommunikation og performance design fra RUC (Roskilde Universitet).

For få år siden startede han et kontorfællesskab, Dynamofabrikken, sammen med fire andre studerende fra RUC. Han har samtidigt etableret sit eget firma, Makershirt, som også har adresse samme sted.

- De RUC'ere, som jeg kender, er vanvittigt kompetente mennesker, som alle sammen sidder i nogle spændende stillinger, siger Esben Licht.

Han fortæller, at han gerne tager Steffen Jacobsen med ud i 'virkeligheden', så han kan se, hvordan RUC-studerende klare sig.

Hvordan er din opfattelse af studerende fra Roskilde Universitet? Mød Esben Licht i TV-indslaget foroven

50 kommentarer
Vis kommentarer