Kendt kaffekæde tvunget til at advare om kræftrisiko

Starbucks skal advare om risikoen fra en kemisk forbindelse, der opstår, når kaffen ristes, siger dommer i LA

Starbucks og andre kaffeselskaber skal fremover sætte en kræftadvarsel på de produkter, selskaberne sælger i Californien.

Det har en dommer i Los Angeles besluttet.

Dommer Elihu Berle sagde i sin afgørelse onsdag, at Starbucks og andre virksomheder har fejlet i at oplyse om, at risikoen fra en kemisk forbindelse, der opstår, når kaffen ristes, er betydelig.

Det viser retsdokumenter.

Starbucks og omkring 90 andre sagsøgte i sagen har indtil 10. april til at komme med indsigelser mod afgørelsen.

Andre sagsøgte omfatter Green Mountain Coffee Roasters, J.M. Smucker Company og Kraft Foods Global.

Rådet for Uddannelse og Forskning i Giftstoffer (Cert), der er baseret i Californien, sagsøgte Starbucks og andre virksomheder tilbage i 2010.

Kim Larsen starter sin sommerturné 28. juni, og familien er sikker på, at han nok skal blive klar. Foto: Carsten Bundgaard Danske kendte Familien afslører: Sådan går det med kræftsyg Kim Larsen

Solens stråler, der danner D-vitaminer i den menneskelige krop,  er gavnlige for menneskets helbred og kan til en vis grad forebygge kræft. Det er resultatet i en ny japansk undersøgelse. Her nyder et ungt par solen.  (Foto: All Over Press) Samfund Nyt studie: Solens stråler kan fjerne risikoen for kræft med en femtedel

Forbrug Kræft-risiko: Denne madolie skal du ikke spise

Rådet mener, at virksomhederne har fejlet i at oplyse forbrugerne om, at den kaffe, de sælger, indeholder høje niveauer af akrylamid. Det er et giftigt og kræftfremkaldende stof.

Cert har argumenteret for, at eftersom akrylamid i henhold til loven i Californien er klassificeret som kræftfremkaldende, så bør kaffesælgerne bruge advarselsetiketter på deres produkter.

I første fase af retssagen lykkedes det ikke Starbucks og andre sagsøgte at bevise, at der ikke er et "væsentligt risikoniveau" af akrylamid i den bryggede kaffe.

I anden fase af sagen, der sluttede onsdag, forsøgte virksomhederne at fastslå, at der er et "acceptabelt risikoniveau" af akrylamid, som forbrugerne vil holde sig inden for i løbet af en levetid med at drikke kaffe.

Dommer Elihu Berle fastslog dog, at virksomhederne ikke kunne bevise, at der var et sådant niveau. Derfor skal deres produkter bære advarselsetiketter for akrylamid.

Det er ikke lykkedes for nyhedsbureauet Reuters at få en kommentar fra Starbucks.

108 kommentarer
Vis kommentarer