Kendt klit skifter farve

Den 22 millioner år gamle og kridhvide klit ved Vejle Fjord er begyndt at skifte farve

Hvidbjerg Klit. Foto: Mette Mørk/Ritzau Scanpix
Hvidbjerg Klit. Foto: Mette Mørk/Ritzau Scanpix

Den kendte Hvidbjerg Klit, der ligger mellem  Fredericia og Vejle, er ved at skifte farve fra hvid til grøn.

Klitten, der er omkring 22 millioner år gammel og et populært udflugtsmål, er ifølge vafo.dk ved at gro til i græs, mos, ukrudt og træer.

Manglende vedligeholdelse og sandflugt er nogle af årsagerne til, at klitten er i hastigt forfald til mange af de lokale borgeres store bekymring. Borgerne har nedsat en arbejdsgruppe, som skal forsøge at redde den hvide klit.

- Det værste scenarie er, at Hvidbjerg Klit flere steder bliver til en "græsplæne" med grønne muldlag oven på det fine sand, hvilket vil lade det gamle brunkul-lag sejre over sandet, og klitten derfor mister sin fine badestrand, siger Egon Sørensen, der er formand for den lokale grundejerforening, til vafo.dk.

Der skal skrides ind
Hvidbjerg Klit og den tilstødende strand ved Vejle Fjord er en regulær turistattraktion i Vejle Kommune netop på grund af den hvide farve.

Klitten ligger midt i et større sommerhus-område og er fredet. 

Egon Sørensen frygter, at kommunen vil miste naturperlen, hvis der ikke hurtigt bliver skredet ind.

Vejle Kommune, Naturstyrelsen og arbejdsgruppen hos Grundjerforeningen for Høll, Hvidbjerg og Mørkholt vil i slutningen af januar holde et møde. Her skal det afklares, om man aktivt skal gøre noget for at holde klitten hvid, eller om man skal blot skal lade naturen gå sin skæve gang.

99 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere