Kendt medie bløder: Får økonomisk nødhjælp

Zetland leverer endnu engang millionunderskud

Onlinemediet Zetland bløder så voldsomt økonomisk, at det har været nødvendigt med en saltvandsindsprøjtning på tre millioner kroner i februar i år.

Det fremgår af selskabets regnskab, der blev offentliggjort for nyligt.

'Selskabet har fået tilført DKK 3,0 mio. ved en kontant kapitalforhøjelse i februar 2019, der sikrede selskabets likviditetsgrundlag for den planlagte drift i det kommende år. Årsregnskabet er derfor aflagt under forudsætning om fortsat drift,' lyder det i regnskabet.

Mediet er gået ud af 2018 med et underskud på minus 6,5 millioner kroner, hvilket er en mindre forbedring i forhold til året før, hvor minusset lød på 8,2 millioner kroner.

Selskabet har gæld for 7,6 millioner kroner, men da der ikke er nok aktiver til at opveje gælden, har selskabet en egenkapital, der er i minus med 918.894 kroner.

I regnskabet skriver ledelsen:

'Balancen viser en egenkapital på DKK -918.894 og en positiv ansvarlig kapital på DKK 1.081.106 når ansvarlig lånekapital fra aktionærer på DKK 2 mio. indregnes. Kapitalgrundlaget er blevet yderligere styrket i første kvartal 2019 med tilførsel af DKK 3 mio. i egenkapital fra aktionærer.'

Zetland er ejet af Danmai Limited, der er et selskab i Gibraltar, som er et kendt skattely. Chefredaktør Lea Korsgaard. Journalisten Hakon Regner Mosbech. Jakob Moll, direktør i Zetland. Silke Bock, der er journalistisk chef på Zetland og datter kulturminister Mette Bock (LA).

82 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere