Kendt politichef får kritik i Tibet-sag

Foruden PET og Udenrigsministeriet retter Tibetkommissionen mandag en del af kritikken mod en tidligere chefpolitiinspektør

Tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup. Foto: POLFOTO
Tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup. Foto: POLFOTO
Følg Samfund

Når Justitsministeriet mandag formiddag offentliggør Tibetkommissionens beretning, vil den ud over at kritisere Politiets Efterretningstjeneste og Udenrigsministeriet i hårde vendinger også rette en mindre kritik af tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi Kai Vittrup.

Det erfarer Ekstra Bladet.

Tibetkommissionen har med afsæt i Tibet-sagen i 2012, hvor demonstranter fik krænket deres ytrings- og forsamlingsfrihed, gransket adskillige kinesiske statsbesøg i Danmark fra 1990’erne og frem.

Artiklen fortsættes under billedet ...

Tibetkommissionen udgiver mandag sin beretning, hvor Kai Vittrup kritiseres for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at standse Københavns Politis praksis med at skærme kritiske demonstranter. Foto: Polfoto.
Tibetkommissionen udgiver mandag sin beretning, hvor Kai Vittrup kritiseres for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at standse Københavns Politis praksis med at skærme kritiske demonstranter. Foto: Polfoto.

'En ordre'
Undervejs har to politifolk fortalt kommissionen, hvordan de forud for et topmøde i København i 2002, hvor den kinesiske regeringschef, Zhu Rongji, deltog, fik besked på at skærme antikinesiske demonstranter.

- Det var en ordre. Ingen tvivl. Den gik ud på, at hvis de kinesiske embedsmænd kørte forbi der, så skulle han ikke se demonstranter eller Falun Gong-folk. Lige så længe jeg kan huske, har der været særlige foranstaltninger i forhold til kineserne og demonstrationer, lød det under en afhøring i kommissionen sidste år fra tidligere indsatsleder i Københavns Politi Kim Lykke Østergaard.

Han tilføjede, at instruksen kom fra daværende chefpolitiinspektør, Kai Vittrup, der i 90’erne og 00’erne i flere sammenhænge var Københavns Politis ansigt udadtil.

En lignende forklaring gav den nu pensionerede vicepolitiinspektør Gunnar Sallov, da han i 2018 vidnede i kommissionen.

- Jeg erindrer, at Kai Vittrup på de her møder nævnte, at kineserne var meget sarte over for Falun Gong og demonstrationer i almindelighed. Derfor skulle vi gøre så meget, vi kunne, for at de ikke blev udsat for alt for meget demonstrationshalløj, sagde han.

FAKTA: Tibet-sagen

- Den første kommission blev nedsat i december 2015. Den undersøgte besøg i 2012, 2013 og 2014. Beretningen kom i december 2017.

- Konklusionen var, at Københavns Politi i 2012 under præsident Hu Jintaos besøg arbejdede ud fra en generel 'klart ulovlig' ordre om, at demonstranter ikke måtte være synlige for kineserne. Borgernes ret til at forsamle sig og ytre sig blev krænket.

- Betjente tog tibetanske flag ud af hænderne på enkeltpersoner, og en demonstration blev søgt skjult for præsidenten.

- Forud for besøget fik politiet flere gange besked om, at kineserne var bekymrede for demonstrationer. I Udenrigsministeriet var der fokus på bekymringerne. 'Dette bidrog til en stemning, der forplantede sig via PET til Københavns Politi.'

- Kommissionen fandt dog ikke bevis for direkte ordrer eller opfordringer fra Udenrigsministeriet, PET, Statsministeriet, Hofmarskallatet eller Justitsministeriet.

- Også i 2013 gjorde politiet sig skyldig i 'klart ulovlige' indgreb mod borgernes ret til at ytre sig. Men der var ingen generel ordre.

- Desuden blev Folketinget ført bag lyset. Retsudvalget fik 'urigtige, vildledende eller ufyldestgørende' oplysninger i svar og redegørelser om sagen.

- Kommissionen blev nedsat på ny i juli 2018. Opgaven er at lave en supplerende undersøgelse - og at vurdere myndighedernes håndtering af flere tidligere besøg.

Kilde: Ritzau

'Min fejl'
Da Kai Vittrup blev afhørt af kommissionen, afviste han de to politifolks udlægninger og henviste til de skriftlige ordrer, hvori det ikke fremgår, at demonstranter skulle skærmes.

Dog erkendte den tidligere chefpolitiinspektør over for kommissionen, at ansvaret var hans, når det ikke lykkedes ham at ændre på den kultur, der angiveligt havde været i politiet gennem flere år,

- Min fejl var, at jeg skulle have været mere fast, at det skulle have været mere 'management by fear'. Jeg havde opfattelsen af, at når man skriver noget, så er det en ordre, lød det fra Kai Vittrup.

Vittrup har tidligere afvist, at han på noget tidspunkt skulle have fået instrukser fra højere instanser, f.eks. Justitsministeriet, om, at politiet skulle gemme kritiske demonstranter væk, når Kina var på statsbesøg.

Ingen greb ind
På baggrund af 2002-forløbet retter Tibetkommissionen ifølge Ekstra Bladets oplysninger en mindre kritik af Kai Vittrup.

Det er således kommissionens vurdering, at der under Kai Vittrups ledelse har været et organisatorisk problem i Københavns Politi, idet der ikke blev grebet ind over for den forståelse, der var i Københavns Politi vedrørende Kina og antikinesiske demonstranter.

Dog vil kommissionen ikke drage Kai Vittrup til ansvar.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Kai Vittrup og hans bisidder.

Flere skandale-besøg

Da Tibetkommissionen i sommeren 2018 blev genåbnet, skete efter det i kølvandet på en række kritiske historier om, at kommissionen aldrig havde haft det nødvendige materiale i sagen.

Desuden stod flere tidligere betjente frem i pressen og talte om en årelang praksis, hvor politiet i flere tilfælde havde afskærmet Kina-kritiske demonstranter, når der var statsbesøg fra Kina i København.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er kommissionen nu nået frem til samme vurdering, og det var ikke kun besøgene i 2012 og 2013, at demonstranter blev gemt ad vejen.

Helt tilbage i 2002, da den daværende kinesiske premierminister, Zhu Rongji, besøgte København, var der samme tendenser ved Radisson Hotel, hvor demonstranter blev gemt væk.

Og i 2009 forud for klimatopmødet i København skrev en sektionsleder i Udenrigsministeriet til sin kollega:

'Vi plejer at aftale med Politiet, at FG (Falon Gong, red.) og Tibetanerne står steder, hvor den kinesiske delegation ikke kommer. Det kan enten ske ved, at korteger altid kører en anden vej, eller at demonstrationerne flyttes.'

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Voldsramte mænd og kvinder har ikke samme rettigheder. Hør socialminister Astrid Krag forklare hvorfor i ugens udgave af  'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcast-app.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+