Kendt restaurant er gået konkurs - igen

Restaurant Castenskiold i Aarhus, som i 2017 fik hædrende omtale i Michelin-guiden, er gået konkurs

Der lå hårdt arbejde bag, da Castenskiold genåbnede efter en konkurs i 2011. Nu er stedet igen gået konkurs. Foto: Anita Graversen
Der lå hårdt arbejde bag, da Castenskiold genåbnede efter en konkurs i 2011. Nu er stedet igen gået konkurs. Foto: Anita Graversen

Restaurant og natklub Castenskiold ved åen i Aarhus er gået konkurs. Det oplyser ejer Kim Elgaard til stiften.dk.

- Helt kort fortalt havde vi en natklub, der fungerede fantastisk, men vi havde et alt for højt ambitionsniveau i restauranten, hvilket har slået hul i kassen, siger Kim Elgaard.

Castenskiold åbnede første gang som café i 2004, men gik konkurs med millionunderskud i 2011. Dengang overtog Kim Elgaard caféen sammen med to forretningspartnere. I stedet for café lagde de tre herrer vægt på natklub og gourmetmad, og i 2017 blev det til rosende ord i Michelin-guiden.

Kim Elgaard købte senere sine forretningspartnere ud og stod til sidst som eneejer.

- Jeg arbejder på højtryk på at finde en løsning og eventuelt samle stumperne i et nyt regi, hvor ambitionsniveauet i restauranten skal sænkes. Foreløbig må jeg tage de tæsk, der følger med en konkurs, men jeg håber virkelig, vi kan løfte det igen, siger Kim Elgaard til stiften.dk.

Castenskiold har allerede holdt åbent for sidste gang - i denne omgang.

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere