Kendt spækhugger døden nær

35 år gammel spækhugger kendt fra film har ikke lang tid igen

Se Tilikum i Blackfish her

Han-spækhuggeren Tilikum, som blev verdenskendt, da dokumentaren ’Blackfish’ skildrede de vilkår, spækhuggerne lever under i den amerikanske vandforlystelsespark SeaWorld, har ikke længe igen.

Det oplyser SeaWorld selv på deres hjemmeside. Her skriver parken, at Tilikum på det seneste er blevet mere og mere sløv, og at han har ’nået slutningen af den forventede levealder for spækhuggere’.

’Vi er kede af at kunne rapportere, at i løbet af de seneste par uger, er Tilikums adfærd blevet stigende letargisk, og at SeaWorlds dyrlæge- og dyrepleje-teams er bange for, at hans helbred er begyndt at forringes’, lyder det i den officielle meddelelse.

Parken vurderer, at Tilikum er omkring 35 år gammel, og det er ikke en unormal levetid for en hanspækhugger.

Flere hanner bliver dog ifølge Naturhistorisk Museum op til 50-60 år, mens hunnerne bliver op til 90 år gamle.

I oktober fik SeaWorld lov til at udvide deres spækhuggerbassin – men kun på én betingelse.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere