Den nærmest legendariske tv-vært på NBC Brian Williams kom ud i sit livs krise, da han i februar blev suspenderet efter at være blevet taget i flere løgne på tv.
Blandt andet løj han om at have siddet i en helikopter, der blev beskudt i Irak.
Nu taler han for første gang ud i et interview med Today.
- Det har været tortur. Men set i bakspejlet har det været absolut nødvendigt. Jeg har opdaget en masse ting. Jeg har lyttet og set, hvad der svarer til min karrieres sorte boks. Jeg har gennemgået alt - omkring 20 års offentlige ytringer, siger han.
TV: Vært løj om helikopterangreb - nu går han i skam
Nyhedsvært undskylder pinlig nedskydningsløgn
Sagen begyndte at rulle, da Brian Williams i sin udsendelse fortalte seerne, at han selv havde prøvet at blive beskudt tilbage i 2003. Her skulle Williams altså have siddet i en helikopter, der blev skudt ned i Irak.
Men det havde han bare ikke. Det fik NBC til at iværksætte en intern undersøgelse af Williams udsagn igennem de sidste 10 år, hvor der kom flere skeletter ud af skabet, hvilket medierne svælgede i.
- Jeg læste disse historier i avisen, og jeg kunne ikke lide den person, som jeg læste om. Jeg ville have gjort hvad som helst, for at historierne var om noget andet - men det var om mig, siger han.
Williams forsætter ikke i rollen som nyhedsvært på NBC Nightly News. I stedet er han blevet degraderet til en mindre værtsrolle på MSNNBC.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.