Kent fra Esbjerg: Selvfølgelig blev stormen ikke til noget

Kent Hansen fra Esbjerg havde regnet med, at stormen Alexander ikke ville blive til det store

Kent Hansen tog i eftermiddag dette billede fra sin have i Esbjerg. Der var vindstille (Privatfoto)
Kent Hansen tog i eftermiddag dette billede fra sin have i Esbjerg. Der var vindstille (Privatfoto)
Følg Samfund

Hele ugen har vejrprofeter varslet om en storm, som skulle ramme store dele af Danmark i dag, fredag. Stormen blev endda døbt i samarbejde med svenskerne til at hedde Alexander.

Alexander har dog holdt sine bidske tænder tilbage, og DMI melder, at stormen ikke bliver som forventet. Dele af Sjælland kan opleve vindstød af stormstyrke. Bornholm kan risikere at få vindstød op til orkanstyrke i løbet af fredag aften.

Han hedder Alexander Storm: Har hørt storm-joken mange gange

- Jamen selvfølgelig blev stormen ikke så voldsom, som de havde lovet. Det gør den jo aldrig. Jo, jo, Bodil var der da, men det var jo hurtigt overstået, siger 41-årige Kent Hansen fra Esbjerg.

Kent Hansen er tidligere sejler og er derfor meget vant til at holde øje med vejrudsigterne.

Griner altid af varslerne
Når Kent Hansen og kollegerne derfor skulle holde øje med vejret til havs, brugte de altid udenlandske vejrtjenester. Især de engelske.

- Jeg stoler ikke på de danske. De er jo forkerte gang på gang, og jeg ville ønske, at danske medier også ville bruge de udenlandske.

- Men nogle gange har DMI jo ret?

- Det er godt nok sjældent. Men det er da dejligt, at danskerne har stormen at samles om i nogle dage hvert år. Selv om den aldrig bliver til noget, siger Kent Hansen grinende.

DMI nedtoner: Ikke så slemt som vi regnede med

Han havde derfor heller ikke forventet, at han måtte være ekstra forsigtig ude i vejret i dag.

- Jeg har ikke planlagt min dag efter vejret. Jeg skal bare hygge med min datter herhjemme. Og nyde, at der ikke er nogen blæst, der larmer udenfor, siger Kent Hansen.

Storm på vej: Danskerne tager det roligt

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+