Khashoggi og truede journalister kåret til årets person

Time Magazine kårer dræbte eller fængslede journalister til årets person. Blandt dem er saudiaraberen Jamal Khashoggi

Mads Kastrup, Ekstra Bladets Opinionen-redaktør, er uenig i kåringen. Her kan du høre, hvem han mener burde kåres i stedet. Producer: Martin Lorentsen

Time Magazine kårer dræbte eller fængslede journalister til årets person. Blandt dem er saudiaraberen Jamal Khashoggi, der blev dræbt.

Journalisterne omtales i motiveringen som 'vogterne' i 'krigen mod sandheden'.

Blandt dem er Wa Lone og Kyaw Soe Oo, to journalister fra nyhedsbureauet Reuters, der har fået syv års fængsel for at rapportere om fordrivelsen af muslimske rohingyaer i Myanmar.

Det samme er medarbejderne på avisen Capital Gazette i den amerikanske delstat Maryland. Her blev fem dræbt, da en gerningsmand åbnede ild på redaktionen i juni. Samt den filippinske journalist Maria Ressa, der sidder fængslet

Khashoggi blev myrdet, da han i starten af oktober trådte ind på det saudiske konsulat i den tyrkiske by Istanbul. Han skrev for den amerikanske avis Washington Post.

Flere kilder peger på, at det var et drab, der blev udført efter ordre fra Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman.

Det hedder i Time Magazines begrundelse, at journalisterne 'er repræsentanter for en bredere kamp af utallige andre rundt om i verden'.

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere