Kig op! 200 storke flyver muligvis over Danmark

Op mod 200 storke vil i næste uge sandsynligvis krydse den danske himmel

Hvis du ser en stork i Danmark, kan du rapportere den på www.storkene.dk. Foto: Anita Graversen
Hvis du ser en stork i Danmark, kan du rapportere den på www.storkene.dk. Foto: Anita Graversen

I næste uge vil vi formentlig få besøg af op imod 200 storke i Danmark, oplyser Storkene.dk. Det vil især være muligt at opleve det sjældne syn, hvis man befinder sig på Sjælland, Lolland-Falster eller Bornholm.

Danmark kan ellers normalt kun bryste sig af at være hjemstavn for tre ynglende storkepar, som har opfostret seks storkeunger, mens der i det nordvestlige Tyskland og i Skåne fortsat er fremgang for storken.

Bestanden øges
Den vesteuropæiske storkebestand er i fremgang. Det skyldes blandt andet klimaforandringerne. De varmere temperaturer har nemlig medført, at storkene nu ikke behøver at flyve lige så langt som før for at finde varme. Før måtte storkene helt til Afrika eller til den iberiske halvø. Nu kan de nøjes med at flyve en tur til Frankrig.

Det er ungstorke og forældrefugle fra Skåne, som snart vil flyve mod syd, hvorefter man vil have mulighed for at spotte dem, hvis man kigger op. Lige nu venter storkene på den anden side af Øresund på et stabilt højtryksvejr. Det vil nemlig signalere, at det er tid til at sprede vingerne og komme afsted.

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere