Killing reddet fra mishandling: Farvet blå og brugt som hundelegetøj

En otte uger gammel killing blev fundet slemt mishandlet og såret, efter den er blevet brugt som legetøj af nogle større dyr

Se lille Smurf her. (Foto: Nine Lives Foundation/Facebook)

'Smurf' eller 'Smølf', som den hedder på dansk, tager i øjeblikket flere amerikanske facebook-brugere med storm.

Den otte uger gamle killing blev for et par uger siden fundet i en kasse, efter den var blevet groft mishandlet af sine ejere.

Killingen var blevet farvet lilla og blevet brugt som et stykke hundelegetøj, siger dyrlægen Monica Rudiger til CBS SF Bay Area i San Francisco.

- Jeg har set virkelig mange dyr, der er blevet brugt som legetøj til andre dyr. Det ligner derfor, at Smurf er blevet brugt som et stykke hundelegetøj. Den er heldigvis ikke blevet dræbt, men den var virkelig kommet slemt til skade, siger hun ifølge mediet.

Killingen er efterfølgende blevet opereret, men den er stadig lilla.

- Jeg har aldrig i mine 16 år som dyrlæge set, at en killing er blevet farvet med tøjfarve. Jeg tror, nogle mennesker synes, at det er sjovt at bruge små uskyldige dyr som legetøj.

Smurf skal stadig hele før den kan blive adopteret, oplyser organisationen 'Nine Lives Foundation' på deres facebookside.

Samfund - 3. dec. 2015 - kl. 10:25 Kogt levende og kastet ud fra 4. sal: Sådan overlevede mirakelhunden Tuffy

109 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere