Kina bygger klon-fabrik: Vil lave 1.000.000 køer årligt

Allerede i 2016 vil Kina producere kød via den nye klon-fabrik

De kinesiske køer kommer formentlig aldrig til at se skyggen af græs. De bliver produceret som fabriksvarer (Foto: AP)
De kinesiske køer kommer formentlig aldrig til at se skyggen af græs. De bliver produceret som fabriksvarer (Foto: AP)

Hvordan løser man problemet med manglende mad til sin hungrende befolkning?

Man bygger en fabrik, hvor man kan lave klonet mad.

Sådan er tankegangen i Kina, hvor man netop nu er i gang med et bygge en enorm fabrik, hvor man kan klone kvæg som i fremtiden skal være med til at brødføde befolkningen.

Fabrikken koster i omegnen af 232 millioner kroner og skal ligge i Tianjin knap 160 kilometer fra hovedstaden Beijing.

- Vi er på vej ned af en rute, som ingen tidligere har rejst på. Vi bygger noget, der ikke tidligere har eksisteret, fortæller leder af BoyaLife, Xu Xiaochun, ifølge Vice til britiske The Guardian om den nye fabrik og Kinas kommende klon-eventyr.

- Det her vil forandre verden og vores liv. Det vil gøre vores liv bedre, så vi er meget, meget ivrige omkring det, uddyber Xu.

Ifølge de foreløbige planer skal den nye fabrik producere 100.000 stykker kvæg det første år, men i løbet af årene vil produktionen stige til omkrin 1 million og målet er, at fabrikken skal lave kød nok til at dække op til 5 procent af Kinas årlige forbrug.

Men her stopper det ikke.

Foruden fødevarer til kineserne planlægges det også, at fabrikken skal producere andre 'varer' til andre industrier.

BoyaLife vil klone alt fra væddeløbsheste til sporhunde. Desuden lover firmaet bag, at faciliteten også ville kunne bruges til at redde dyr truet af udrydelse.

Vi skal dog ikke regne med, at se klonfabrikker lignende den kinesiske på vores breddegrader lige forløbigt.

Europa Parlamentet strammede i september de europæiske regler, så der nu er forbud mod kloning af landbrugsdyr.

17 kommentarer
Vis kommentarer