Kina forbyder aprilsnarre

Den kinesiske regering vil afskaffe april-narrestregen, fordi den opfordrer befolkningen at sprede rygter

Som overhoved for den kinesiske regering har præsident Xi Jinping forbudt aprilsnarre (Foto: AP)
Som overhoved for den kinesiske regering har præsident Xi Jinping forbudt aprilsnarre (Foto: AP)

På dagen, hvor internationale medier kæmper om at komme med den bedste aprilsnar, har den kinesiske regering formået at overgå dem alle. Forskellen er bare, at der her er tale om ramme alvor.

Kina forbyder nemlig befolkningen at lave aprilsnarre.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt Washington Post.

Kina forbinder nemlig narrestregerne med vestlige værdier, der ikke passer ind i den kinesiske kultur.

- Aprilsnar stemmer ikke overens med vores kulturelle traditioner eller de socialistiske værdier. Vi håber, at ingen tror på rygter, laver rygter eller er med til at sprede rygter, skriver det kinesiske, statsejede nyhedsbureau Xinhua.

Forbuddet mod de kinesiske aprilsnarre kommer efter længere tids kamp om at få kontrol over befolkningens brug af de sociale medier. Det kinesiske kommunistparti startede endda en kampagne, hvor det skulle være strafbart at sprede rygter.

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere