Kina vil have undersøgt lovligheden af Trumps toldsatser

WTO bør vurdere, om USA's forhøjede toldsatser er i strid med handelsregler, lyder det fra Kina

Kina vil have undersøgt, om USA's forhøjede toldsatser på importeret stål og aluminium er lovlige.

Derfor har kineserne anmodet Verdenshandelsorganisationen (WTO) om at gå ind i sagen om de forhøjede toldsatser.

Det oplyser Kinas handelsministerium sent torsdag.

I en meddelelse på ministeriets hjemmeside lyder det, at USA's beslutning om i marts at forhøje toldsatserne er et udtryk for protektionisme, der alvorligt underminerer multinationale handelsregler.

Kina oplyser, at samtaler med USA indtil videre ikke har hjulpet. Og derfor beder landet altså nu om, at WTO tager affære.

USA's præsident, Donald Trump, varslede 1. marts i år, at han ville lægge 25 procent told på hele USA's import af stål og 10 procent på aluminium. 8. marts blev beslutningen underskrevet.

Hensigten med USA's nye told var først og fremmest at ramme kinesisk dumping på det amerikanske marked.

Beslutningen satte gang i den handelsstrid, der fortsat er i gang mellem Kina og USA.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere