Lige nu hærger frostgraderne stadig udenfor, men så meget desto mere grund til at glæde sig til sol og sommer. Og selvfølgelig til at spise is i lange baner.
I år tager is- og chokolade-elskere i hvert fald forskud på forventningsglæden efter at det franske nyhedssite Golem 13 har annonceret, at det i 2018 bliver muligt at mæske sig i en Kinder Bueno-isvaffel.
Det skriver blandt andre Retail Detail og The Sun.
Der er i alt tale om tre forskellige is produceret af Ferrero og Unilever. En Kinder Ice Cream Sandwich, en Kinder Ice Cream Stick og en Kinder Bueno-isvaffel.
Og er du urolig for, om den nye lækkerbisken sætter sig direkte på sidebenene, så er der også på det punkt godt nyt: Isen kommer nemlig angiveligt kun til at indeholde 206 kalorier.
- Dette er et vigtigt skridt i at konsolidere vores konkurrencemæssige position i chokolade- og slikmarkedet, lyder det fra Ferrero.
Ifølge Retail Detail udkommer Kinder-isene i 2018 i Frankrig, Østrig, Tyskland og Schweiz.
Ekstra Bladet har kontaktet den skandinaviske Ferrero-filial, og arbejder på at få at vide om og hvornår, de nye is kommer til Danmark.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.