Kineserne slås om dansk by: - Man kniber sig selv i armen

Det forventes, at en aftale om en opførelse af Randers bymidte i Kina falder på plads inden for de kommende uger

Både statuen af Niels Ebbesen og Randers Rådhus skal bygges i Kina. Foto: Johan Mikkelsen
Både statuen af Niels Ebbesen og Randers Rådhus skal bygges i Kina. Foto: Johan Mikkelsen

I Danmark må Randers ofte lægge navn til spot og spe. Men i Kina er man ellevilde med den kronjyske hovedstad.

Danmarks sjettestørste by er faktisk i så høj kurs, at to byer fra Shanghai-området kæmper om at få lov til at bygge en kopi af Randers Midtby.

Det skriver TV2 Østjylland.

Skal stå færdigt i 2020
Randers er kendt vidt og bredt for sit 250 år gamle rådhus, statuen af byens beskytter, Niels Ebbesen, og Randers Regnskov. Det er især de tre varemærker, som kineserne siden sidste sommer har haft et brændende ønske om at få i fuld størrelse til Kina.

Den plan ser nu ud til at blive til virkelig, understreger erhvervs- og udviklingschef i Randers Kommune Dennis Jensen.

- To byer fra Shanghai-området er i forhandlinger om at få lov. Det er byggekonsortiet, der skal finde byen, og i forhold til kontrakten skal Randers Kommune, regnskoven og flere andre også godkende, siger han til TV2 Østjylland.

Det er meningen, at det kinesiske firma med det semidanske navn 'Andersen Paradise' skal stå for at bygge Randers Midtby. Erhvervs- og udviklingschef Dennis Jensen forventer, at en kontrakt med en af de to kinesiske byer bliver underskrevet omkring nytår.

- Jeg tror, at de regner med at være færdige i løbet af 2020, det går stærkt i Kina. Man kniber sig selv i armen, når man hører, at det kan lade sig gøre at bygge Randers på så kort tid, siger han.

Når kontrakten er underskrevet, kommer en kinesisk delegation til Randers, hvor de sidste detaljer skal falde på plads, før byggeriet kan begynde tilbage i Kina, lyder det fra Dennis Jensen.

I 2020 kan kineserne se frem til at lægge vejen forbi deres helt egen regnskov, som bliver en tro kopi af den, som hvert år tiltrækker hundredtusinder af turister. Foto: Anita Graversen
I 2020 kan kineserne se frem til at lægge vejen forbi deres helt egen regnskov, som bliver en tro kopi af den, som hvert år tiltrækker hundredtusinder af turister. Foto: Anita Graversen

Regnskov til Kina
En anelse væk fra bymidten i Randers finder man 'Regnskoven' langs Gudenåen, der løber gennem den gamle købstad. Det er meningen, at turistattraktionen også skal åbne i Kina i 2020.

Og det glæder Henrik Herold, som er direktør Randers Regnskov.

- Når man kigger ud i en verden, hvor truede dyr er ved at blive udryddet, ender de dyr ofte på de kinesiske markeder. I stedet for at læne sig tilbage og sige, at det er for dårligt, så vil vi hellere gøre noget, siger direktør Henrik Herold til TV2 Østjylland og fortsætter:

- Randers Regnskov er med i alle de kvalitetssamarbejder, vi kan komme med i, og når der skal være en kopi af os i Kina, er det hele regnskoven. Vi skal lære kineserne, hvordan man passer på naturen.

Randers bliver den tredje 'udenlandske' by, som bliver repræsenteret i Kina. Der findes nemlig allerede en kopi af en hollandsk og en engelsk by i verdens folkerigeste nation.

Tidligere borgmester stolt
I 2001 blev den daværende 25-årige Michael Aastrup Hensen Danmarks yngste borgmester, da Venstre vandt magten i den ellers traditionelle socialdemokratiske kommune.

I dag har 42-årige politiker siddet i Folketinget siden 2004, men har har endnu ikke glemt tiden i det kronjyske. På Twitter fryder han sig over, at kineserne nu vil have Randers til Asien.

Se også: Kinesere vil bygge tro kopi af dansk by

152 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere