Kinesisk storby: Slut med at spise hunde og katte

Byen Shenzhen har indført forbud mod at spise vilde dyr. Hunde og katte er også på listen

Siden coronavirussen brød ud, har man kunnet se folk med beskyttelsesmasker på de kinesiske gademarkeder. Foto: Ritzau Scanpix
Siden coronavirussen brød ud, har man kunnet se folk med beskyttelsesmasker på de kinesiske gademarkeder. Foto: Ritzau Scanpix

I den kinesiske by Shenzhen har bandlyst fortæring af hunde og katte.

Det sker som en del af en bredere vifte af lovstramninger omkring indtagelse af dyr, der er blevet vedtaget på grund af af coronapandemien.

Det skriver Reuters.

Flere forskere har peget på, at Covid-19 kan være opstået ved smitte fra dyr til mennesker, og nogle af de allertidligste tilfælde blev fundet blandt folk, som havde befundet sig på et dyremarked i det centrale Wuhan i den kinesiske Hubei-provins.

- Hunde og katte som kæledyr har fået et meget tættere forhold til mennesker end andre dyr, og at forbyde indtagelse af hunde og katte og andre kæledyr er normal praksis i udviklede lande og Hong Kong og Taiwan, lyder det fra bystyret i Shenzhen ifølge Reuters.

Forbuddet vækker stor glæde hos World Animal Protection Danmark.

- Det er godt nyt for både de vilde dyr, at man stopper for handlen og indtagelsen af vilde dyr, og jeg er meget glad for at høre, at man i Schenzen også har inkluderet et forbud mod indtagelse af hunde og katte. Jeg håber, at resten af Kina vil lade sig inspirere af dette, siger direktør Gitte Buchhave, direktør for World Animal Protection Danmark.

Hun mener, at coronapandemien har sat en tyk streg under det faktum, at det er 'på høje tid', at man får stoppet den brutale udnyttelse af dyr.

- Det nye forbud vil hjælpe med at sikre mennesker bedre mod smitsomme sygdomme og beskytte dyr mod fuldstændig unødvendige lidelser. Men hvis vi skal forhindre pandemier som Covid-19 i fremtiden, er det afgørende, at forbuddet spredes ud til hele Kina og resten af verden. Og ikke mindst at det også kommer til at gælde brugen af vilde dyr til underholdning, traditionel medicin og som eksotiske kæledyr, siger Gitte Buchhave.

Myndighederne forventer, at forbuddet træder i kraft 1. maj.