Kirsten og naboerne har taget konsekvensen: - Det er sidste udkald

I et økosamfund i Nordsjælland har man indrettet sig anerledes end de fleste steder i Danmark

Jordkloden kan forvandles til et drivhus meget tidligere, end vi havde troet.

Sådan lyder opråbet fra en række forskere i en ny opsigtsvækkende rapport, hvor man forudser, at vandstanden over en længere årrække kan stige med mellem 10-60 meter.

Som det ser ud i dag, er danskerne Ifølge WWF Verdensnaturfonden nummer 18 over de værste lande til at forbruge ressource.

Klimaforandringerne kan langt hurtigere, end man tidligere har forventet løbe løbsk. Foto: Privatfoto Samfund - 7. aug. 2018 - kl. 11:28 Skrækrapport: Domino-effekt af klimaforandringer kan forvandle jorden til drivhus

Det forsøger nogle danskere dog at lave om på. I Økosamfundet Dyssekilde tæt på Hundested bor lidt over 200 personer, hvor der ingen ligusterhække er mellem husene, og hvor man laver saftevand fra blommerne i haven.

Her forsøger indbyggerne at leve efter bæredygtige værdier, hvor man i fællesskab banker CO2-udslippet i bund.

Halve koteletter
En af den lille landsbys beboere er 81-årige Kirsten Bjerritsgaard. Hun beskriver selv den måde, som hun og hendes mand lever på, som at være på forkant med virkeligheden.

I et forsøg på at sænke deres CO2-udslip har de blandt andet taget et aktivt valg om at reducere mængden af kød voldsomt.

- Når vi en sjælden gang spiser kød, kan vi godt nøjes med at dele en kotelet, fortæller hun.

81-årige Kirsten Bjerritsgaard bor i Økosamfundet Dyssekilde, og spiser næsten aldrig kød for at passe bedre på vores planet. Foto: Jan Sommer.
81-årige Kirsten Bjerritsgaard bor i Økosamfundet Dyssekilde, og spiser næsten aldrig kød for at passe bedre på vores planet. Foto: Jan Sommer.
 

Næste generation
Hun har boet med sin mand i huset i 14 år, og huset har de til dels selv lavet af halm og træ, de selv har fjernet barken fra.

Huset er ikke 100 procent økologisk, men det er bygget så økologisk, det var muligt, fortæller hun.

Se også: Danmark bidrager til skrækkelig rekord: - Det er seriøse sager

- Vi har valgt at leve økologisk, så vidt det er muligt. Det er vi forpligtede til, når vi giver verden videre til næste generation, siger pensionerede Kirsten Bjerritsgaard, som tidligere har arbejdet som biologilærer i 25 år.

Gennem lærerjobbet blev hun opmærksom på klimaet, og har længe kunnet se, at tiden var ved at rinde ud, hvis der ikke blev gjort noget.

- Det hører man jo hele tiden i radioen for tiden i dag. Det er ved at være sidste udkald.

Om parret gør nok, ved Kirsten Bjerritsgaard ikke, men hun og hendes mand har i hvert fald prøvet at bidrage, så godt de kunne, siger hun.

Der må ikke kører biler rundt i landsbyen, og børnene leger frit rundt omkring. Foto: Jan Sommer
Der må ikke kører biler rundt i landsbyen, og børnene leger frit rundt omkring. Foto: Jan Sommer

Flyrejse kostede miljøet dyrt
Bag en lys trædør i økolandsbyen, hvorpå der med røde bogstaver står 'Velkommen', bor 48-årige Nikolej Matthias Foged. Han har boet i Dyssekilde siden 2007.

Udover at have skåret kødet væk fra diæten har Nikolej Matthias Foged også begrænset sine flyrejser. Det gjorde han efter tilbage i 2013 at have læst, at de fire flybilletter til Indien, han lige havde købt, energimæssigt svarede til en familie på deres størrelses strømforbrug i 50 år.

- Det svarede til, at vi kunne vælge mellem at sætte solceller op på taget i to omgange, da de holder cirka 30 år af gangen, eller aflyse rejsen. Det var med dårlig smag i munden, at vi tog afsted, siger han og tilføjer, at familien ikke har fløjet siden da.

*****

17 typer affald og øko-fællesspisning

Den Nordsjællandske økologiske landsby Økosamfundet Dyssekilde er bygget på værdier som fællesskaber, tolerance og respekt med fokus på bæredygtighed og økologi.

For at sikre at landsbyen er bæredygtig, er der fælles faciliteter som pileanlæg til spildevandrensning, vindmølle, jordvarmeanlæg et fælles affaldsskur, hvor man kan sortere i hele 17 forskellige typer affald.

Økolandsbyen er bygget om omkring værdier om fællesskab og bæredygtighed. Foto: Jan Sommer.
Økolandsbyen er bygget om omkring værdier om fællesskab og bæredygtighed. Foto: Jan Sommer.

Dyssekildes 40 voksne og 60 børn deles om flere fælles faciliteter, og i stedet for at alle husstande eksempelvis skal eje en græsslåmaskine, er der en, som alle kan bruge, i et skur.

Det er almindeligt at deles om tingene, og derfor er der et fælleshus, hvor der spises økologisk og vegetarisk aftensmad sammen hver tirsdag, og et fællesvaskeri.

Der er ikke nogen nedskrevne regler, om hvilke materialer husene skal bygges af, men langt de fleste huse er for eksempel bygget af ubehandlet træ eller ubrændte lersten.

Økosamfundet Dyssekilde ligger mellem Frederiksværk og Hundested i Nordsjælland, og er en del af Landsforeningen for Økosamfund, hvor der i alt er 33 økosamfund og 19 virksomheder tilknyttet.

192 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere