KL vil have de ældste elever tilbage i skolen

Jacob Bundsgaard (S), formand for KL, håber, at de ældste elever komme tilbage i skole inden sommerferien

Jacob Bundsgaard (S), der er formand for Kommunernes Landsforening (KL), opfordrer regeringen og Folketinget til at lade 9. og 10. klasser kommer tilbage på skolebænken inden sommerferien. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Jacob Bundsgaard (S), der er formand for Kommunernes Landsforening (KL), opfordrer regeringen og Folketinget til at lade 9. og 10. klasser kommer tilbage på skolebænken inden sommerferien. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Når regeringen og Folketingets partier i disse uger forhandler om, hvilke dele af Danmark der skal åbne næste gang, så står folkeskolens ældste elever forhåbentlig højt på listen.

Sådan lyder det fra Jacob Bundsgaard (S), der er formand for Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Aarhus. Det skriver TV2 Østjylland.

Efter påske åbnede vuggestuer, daginstitutioner og skolerne for de yngste børn. Forhåbentlig er det snart de ældste elevers tur, siger formanden.

- Jeg håber, at man vil tage et blik på hele den kommunale virksomhed.

- Vi har rigtig mange, der brænder for at komme i gang igen, og det er klart, at de ældste folkeskoleklasser fylder meget hos rigtig mange, og det vil være dejligt, hvis de ældste folkeskoleklasser – 9. og 10. klasser – kan få en god afslutning på deres folkeskoleuddannelse.

- Men det er op til Folketinget, og vi skal også kunne finde nogle praktiske løsninger på de åbninger, der så kommer til at finde sted, siger Jacob Bundsgaard til TV2 Østjylland.

For knap to uger siden lød det fra Jacob Bundsgaard og KL, at man ikke fandt det muligt at åbne for de ældste elever med de nuværende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

De lyder blandt andet på, at der skal være to meter mellem eleverne i klasseværelset.

Derfor har det været nødvendigt at dele eleverne op i flere klasselokaler for at forebygge smitte med coronavirus. Det har samtidig betydet, at der skal være mere personale til hver klasse.

9 kommentarer
Vis kommentarer