Klædte sig i guld: Nu har hun landet drømmejobbet

Hun malede sin krop i guldnuancer og stod foran bygningen i flere timer - til sidst fik hun jobbet

Foto: Ritzau Scanpix.
Foto: Ritzau Scanpix.

23-årige Jade Delaney fra Storbritannien havde netop fået sin universitetsgrad i marketing, men da hun gik i gang med at søge job, opdagede hun, at det var sværere end som så.

De job, hun søgte, blev nemlig revet væk, så snart de blev slået op. Hun kom derfor frem til, at hun måtte gøre noget særligt for at falde i øjnene på arbejdsgiverne.

Jade Delaney vidste, at det britiske reklamebureau McCann Bristol arbejdede på en kampagne om den berømte statue 'Fearless Girl' (på dansk 'Frygtløs pige', red.), der står på Wall Street i New York.

For at understrege, at hun var den perfekte kandidat til et job hos reklamebureauet, tog hun guldtøj på og malede sin krop og hår i samme nuancer, så hun lignede statuen i New York.

Statuen 'Fearless Girl' står på Wall Street i New York. Foto: Ritzau Scanpix.
Statuen 'Fearless Girl' står på Wall Street i New York. Foto: Ritzau Scanpix.

- Jeg stod uden for bygningen i et par timer med mine hænder på mine hofter og så fast besluttet ud. Det var en smule ubehageligt, fortæller Jade Delaney til nyhedsbureauet SWNS.

Til sidst var cheferne på reklamebureauet så imponerede, at de tilbød hende at arbejde for dem i en måned, hvorefter der ville være mulighed for en fastansættelse.

-  Jeg tror, at man er nødt til at være grænseløs, og man er nødt til at vise, at man vil det. Det er svært at komme ind i branchen. Du er nødt til at signalere et budskab, før folk hører dig, siger hun. 

Andy Reid, der er chef hos McCann Bristol, understreger, at Jade Delaney forstod at gøre sig bemærket.

- Jade har været modig nok til at skille sig ud fra mængden, hvilket er et fantastisk træk for alle, der vil starte en karriere inden for reklameverdenen.

59 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere