Klageeksplosion mod danske skoler

Flere og flere skoler får kritik for ikke at tage mobning alvorligt, viser nye tal

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Danske folkeskoler har i en lang række tilfælde været for dårlige til at håndtere mobning mod elever.

Det kan Ekstra Bladet i dag fortælle, efter en aktindsigt hos Den nationale Klageinstans mod Mobning.

Ud af 150 klagesager er afgørelsen gået imod skolerne i halvdelen af tilfældene siden 1. august 2017, hvor klageinstansen blev oprettet. Samtidig er der givet påbud i 41 procent af sagerne.

Artiklen fortsætter under boksen

Ifølge Jannie Moon Lindskov, der er direktør i Dansk Center for Undervisningsmiljø, hvor klageinstansen mod mobning hører under, er mange skoler for dårlige til at håndtere problemerne i tide:

– Mange skoler ved ikke, hvilke tegn på mobning eller lignende, som de skal kigge efter. Og samtidig kan vi se, at rigtig mange skoler venter for længe, inden de griber ind. Det er vigtigt, at skolerne sætter ind, før en situation bliver til mobning, siger hun.

Gennem den seneste tid har Ekstra Bladet beskrevet, hvordan fysisk og psykisk vold er en del af dagligdagen på en lang række af landets skoler, og hvordan det rammer såvel elever som lærere. Ifølge Jannie Moon Lindskov er en af grundene til, at forældrene ofte får medhold, at skolerne skal se anderledes på, hvordan de løser problemerne:

Startfase

– Det er vigtigt, at skolernes mobbesyn er tidssvarende. Flere skoler arbejder ud fra et ’gammelt mobbesyn’, hvor man fokuserer på et offer og en mobber. Vi ved, at mobning opstår i usunde fællesskaber, og derfor er det vigtigt at handleplanen involverer hele gruppen og ikke kun fokuserer på mobber og offer.

Artiklen fortsætter under boksen

Velkommen til Ekstra Bladet Special

poma-sort-bg.pngEkstra Bladet Special er et kvalitetsstempel. Det er et nyt varemærke for vores allerbedste og mest grundige journalistik. Jeg synes, du skal læse med.

I denne Special-serie sætter vi fokus på vold på danske skoler. Det er et kæmpe problem.

Poul Madsen, ansvarshavende chefredaktør

Siden klageinstansens oprettelse er antallet af klager vokset markant. Således var der fra august til december 2017 ti klager. I 2018 var der 51 klager, mens der i år til dato er 89 klager. Ifølge Jannie Moon Lindskov vil tallet formentlig fortsætte med at vokse:

– Vi er stadig i en startfase, men jeg har en forventning om, at der kommer flere med tiden.

Mulighed for bøder
– Vi kan se, at der er en overvejende tendens til, at det er det psykiske. Derefter er det fysisk, og til sidst er det digital mobning. Og netop det digitale gør det mere komplekst, fordi det er svært for skolen at følge med i, hvad der sker på eksempelvis en chat. Men hvis det går ud overi de tilfælde, hvor digital mobning præger undervisningsmiljøet, er det skolensså har skolerne også et ansvar.

Indtil nu er det kun givet påbud. Men instansen har også mulighed for at idømme bøder til skolerne:

Artiklen fortsætter under boksen

Delte billeder - blev ekskluderet

’En pige i 10. klasse sender billeder til et par med-elever og oplever senere, at andre elever henviser til billederne og optræder stigmatiserende og ekskluderende overfor hende. Hun oplever også repressalier på sociale medier i fritid og ferier.

Skolen håndterer sagen som en sag om billeddeling men foretager ikke en vurdering af om der skal reageres efter antimobbereglerne. Den Nationale Klageinstans mod Mobning afgør, at sagen skulle have været behandlet efter reglerne om ’mobning eller lignende’.

Skolen skulle derfor have undersøgt sagen til bunds og lavet en handlingsplan på baggrund af en grundig afdækning af situationen i klassen.’

Anonymiseret eksempel fra Den nationale Klageinstans mod Mobning 

 

– Det har endnu ikke været nødvendigt, og det vidner om, at skolerne er interesseret i at lave om på tingene. Vi behøver heldigvis ikke tvinge dem.

Forældrerådgivningen kimes ned
Forældrerådgivningen under Skole og Forældre bekræfter, at der er problemer med fysisk og psykisk vold i skolerne. Alene i 2018 var der 1425 opkald fra forældre, der havde brug for rådgivning omkring blandt andet mistrivsel.

Artiklen fortsætter under boksen

Udstillet foran klassekammerater

’En dreng i 5.klasse bliver af læreren i andre elevers påhør fremhævet som særligt følsom. Drengen oplever, at læreren skaber et usikkert miljø ved at udstille ham og hans klassekammerater. Han tør ikke svare sandfærdigt på trivselsmålinger, fordi han er bange for, at læreren ser besvarelserne igennem. Drengen oplever fysiske reaktioner, som familiens læge anerkender.

Efter en længere periode, hvor drengens mor overfor skolen forsøger at gøre opmærksom på situationen oplever hun, at skolen i stedet hævder, at familien er problemet. Moren klager over manglende handlingsplan og får medhold fra Den Nationale Klageinstans mod Mobning i, at der var tale om mobning eller mobbelignende tilstande, som skolen skulle have undersøgt og bragt til ophør med en handlingsplan efter undervisningsmiljøloven § 1c. Skolen får påbud om at følge lovens § 1c.’

Anonymiseret eksempel fra Den nationale Klageinstans mod Mobning 

Og det hænger blandt andet sammen med de nye tiltag omkring inklusion, der dækker over børn med udfordringer, som i stigende grad er blevet en del af den almindelige folkeskole. For tidligt start i skolen. For mange lever i klasserne. Og generelt for dårlige undervisningsmiljø.

Det mener i hvert fald Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre:

– Det generelle billede er, at det går bedre med at få mobningen ud af de danske skoler, end det har gjort længe. Men når det er sagt, så ser vi stadigvæk problemer med uro i klasserne. Både elever og lærere gør, hvad de kan, men der er stadigvæk problemer med for mange elever i klasserne. Generelt er rammebetingelserne en vigtig faktor - man skal investere i undervisningsmiljøet, hvis man vil have en bedre trivsel, siger han og fortsætter:

– Og så tror jeg at implementering af mobbestrategierne, der blev implementeret sidste år, er noget, som vi skal arbejde videre med. Og generelt er det vigtigt med bedre kommunikation mellem skole og hjem. Forhåbentlig vil det nye skoleintra hjælpe, siger han.

Artiklen fortsætter under boksen

Påbud efter mobning

’En dreng i 7.klasse oplever, at en gruppering i klassen er meget fysisk, og har et hårdt sprog overfor hinanden og andre.

Han oplever at blive presset til at gøre ting, som han ikke ønsker. Hans forældre klager til skolen, som afslår klagen og henviser til aftaler om, at man i situationen skal henvende sig til voksne, og at der allerede er igangsat tiltag i forhold til den pågældende gruppe.

Den Nationale Klageinstans mod Mobning afgør i sagen, at der er tale om mobning eller mobbelignende situationer, og at skolen derfor skulle have gennemført handlinger efter den systematiske metode, som følger af antimobbereglerne i undervisningsmiljøloven. Skolen får påbud om at følge lovens § 1c.’

Anonymiseret eksempel fra Den nationale Klageinstans mod Mobning 

Skoleledere følger udviklingen
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, fortæller, at de er i tæt dialog med Dansk Center for Undervisningsmiljø:

– Vi kan konstatere, at der er sket en stigning. Men vi har ikke fundet et niveau endnu. Det er en forholdsvis ny instans. Men hvis vi kigger på mobning i folkeskolen, ligger vi ekstremt lavt niveau sammenlignet med andre lande.

– Vi følger udviklingen, vi holder kontakt til Dansk Center for Undervisningsmiljø, og vi er ikke så bekymrede for niveauet endnu, siger han.

108 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere