Klager over dansk lov: Jeg blev voldtaget

Kirstine Holst blev efter eget udsagn voldtaget, og gerningsmanden gik fri. Nu klager hun sin sag til menneskerettighedsdomstolen

Kirstine Holst kæmper for at få ændret den danske voldtægtslovgivning. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Kirstine Holst kæmper for at få ændret den danske voldtægtslovgivning. Foto: Tim Kildeborg Jensen

I sommeren 2017 blev Kirstine Holst efter eget udsagn voldtaget af en mand, hun troede var hendes ven. Hun meldte hændelsen til politiet, men manden blev frifundet i byretten.

Efter sagens afslutning fik Kirstine bevismaterialet med hjem. Her opdagede hun, at posen med natkjolen, som hun havde på den aften, aldrig var blevet åbnet, og at tøjet derfor aldrig var blevet undersøgt. Kjolen havde flere blodige pletter på sig.

Derfor klager Kirstine Holst nu til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over den danske lovgivning og politiets håndtering af hendes sag.

Hun håber, at domstolen afsige en dom, som baner vejen for en ændring af loven, så den handler om frivillighed frem for modstand.

- Jeg håber, at domstolen vil slå fast, at det er en krænkelse af menneskerettighederne, når man som voldtægtsoffer i retten skal bevise, at der blev brugt vold, trusler eller tvang, eller at man var ude af stand til at gøre modstand, siger hun til Ekstra Bladet.

Blå mærker
Netop dette var bærende for Kirstines egen sag, hvor blå mærker på brystet ikke var bevis nok for, at hun havde været udsat for forsætlig vold.

Noget, som den blodige natkjole måske kunne have bakket op om, ligesom hun også mener, at dna på kjolen ville have bakket op om hendes forklaring om hændelsesforløbet

- Derfor er mit håb også, at en dom fra menneskerettighedsdomstolen vil være med til at ændre den måde, voldtægtssager bliver efterforsket på, siger Kirstine Holst.

- Med den lovgivning, vi har i dag, er det næsten umuligt at dømme nogen for voldtægt, især hvis offer og gerningsmand kender hinanden. Det må betyde noget for politiets motivation til at efterforske sager, når de ved, at de alligevel bare kan kyle ni ud af 10 sager i skraldespanden, siger hun.

For Kirstine Holst er der meget på spil.

- Jeg kommer forhåbentlig aldrig til at opleve noget lignende igen. Men jeg kæmper for, at mine børn og børnebørn aldrig skal gå igennem det samme.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Ifølge Kirstine Holst er der store personlige omkostninger ved at anmelde en voldtægt og gå gennem en retssag. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Ifølge Kirstine Holst er der store personlige omkostninger ved at anmelde en voldtægt og gå gennem en retssag. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Få bliver dømt
Ifølge Center for Voldtægtsofre bliver der hvert år politianmeldt omkring 900 voldtægter i Danmark. Men der er mange voldtægter, som aldrig bliver meldt til politiet. Derfor ved man ikke, hvor mange der reelt bliver begået.

Justitsministeriet laver årligt en undersøgelse, hvor de forsøger at vurdere antallet. Den viser, at omkring 5400 kvinder bliver tvunget eller forsøgt tvunget til sex hvert år.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet siger dog, at antallet er helt op til 24.000. Der findes ikke tilsvarende tal for mænd.

Få voldtægtssager ender med, at den tiltalte bliver dømt.

I sommeren 2019 lagde Kirstine Holst hver dag et billede op af sin blodige natkjole. Ekstra Bladet bragte historien, hvor Rigspolitiet også forholder sig til Kirstines kritik. Du kan læse artiklen her.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere