Klar til at teste amok

De næste to uger kan der udføres 70.000 coronatests i Danmark, lyder det fra regionerne, som nu blot venter på at få tilsendt prøver fra muligt smittede. Udstyr til yderligere 200.000 er på vej.

Regeringen er ligeledes klar til udvide måden, hvorpå man tester, fortalte Mette Frederiksen på dagens pressemøde. Video: Ritzau Scanpix

Så er det frem med vatpindene på de danske hospitaler.  

Landets fem regionerne melder klart ud, at de kan øge antallet af coronatests om dagen drastisk. 

- Vi kan testen 5.000 om dagen i hvert fald i 14 dage, og vi arbejder hele tiden på at mængden kan vokse yderligere, forklarer Per Jørgensen, vicedirektør på Rigshospitalet.

Han står i spidsen for en gruppe, der har brugt den seneste uge på at få banket antallet af coronatests i vejret, så Sundhedsstyrelsens løfte fra sidste uge bliver ført ud i livet. 

Per Jørgensen slår fast, at laboratorierne rundt i landet kan gennemføres coronatets af mindst 70.000 personer de kommende to uger uden at løbe tør for udstyr.

Se også: Medicinalkæmpe rykker ét skridt nærmere corona-vaccine

Voldsom stigning
Dermed bliver det nu muligt at teste personale med milde symptomer, som arbejder i kritiske funktioner på blandt andet sygehuse og i ældreplejen.

Det betyder en voldsom stigning i antallets af tests om dagen. De seneste to uger har det ligget mellem 484 og 1.787. 

- Nu er vi i en situation, hvor alle de patienter, som lever op til retningslinjerne for testning, kan blive analyseret på laboratorierne. Det næste er så at få det gjort det almen kendt, og få testningen op i gear, siger Per Jørgensen med henvisning til, at man rundt i landet har vænnet sig til at spare på udstyret og derfor testet mindre.

Amagertorv på Strøget i København 16. marts 2020. Danmark lukker ned på grund af COVID-19. Byrummet er stort set tomt. Pladser, parker, anlæg m.m. ligger øde hen. Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix Dansk politik Sundheds-professor: Danmark kan genåbnes efter påsken

Købt ind til 200.000 tests
Det har også hjulpet på testkapaciteten, at Novo Nordisk har meldt sig på banen til at teste 1.000 personer om dagen, forklarer Per Jørgensen.

Samtidig lufter han sin optimisme i forhold til at få tallet endnu højere op. Regionerne har nemlig indgået en aftale med et stort udenlandske medicinalfirma, som kan “levere den fulde pakke,” som Per Jørgensen forklarer:

- Der er bestilt svarende til 200.000 tests, som vi regner med at have inden for et par uger, siger han.

Han ønsker ikke at oplyse navnet på det pågældende firma.