En 4. klasse på Højene Skole i Hjørring er ikke mødt i skole mandag morgen, efter at en elev i klassen er blevet smittet med coronavirus.
Det skriver TV2 Nord.
Alle elever i klassen samt klassens tre lærere skal alle blive hjemme fra skole.
- Status på skolen er, at coronasmitten ser ud til at udvikle sig på skolen. En elev i 4.a er smittet. En af elevens forældre har været smittet, siger skoledistriktsleder på skolen Michael Harritslev til TV2 Nord.
En af barnets forældre har været smittet med coronavirus.
Tidligere under corona-udbruddet har en lærer på samme skole været smittet. Det skete ifølge TV2 Nord femte maj.
Til trods for at Michael Harritslev betegner, at 'smitten udvikler sig', så er han fortrøstningsfuld. Han betegner, at der er ro på situationen, og at man nu vil følge Sundhedsstyrelsen retningslinjer.