Klaus skyder måger midt i byen

Fra 2017 til 2018 er der sket en stigning i kommuner, som ansøger om tilladelse til at regulere måger

Måger er blevet så stort et problem, at folk som Klaus Goddiksen skyder dem ned. Foto/redigering: René Schütze/Kristian Hansen

Måske du kender til problemet med måger der skriger, stjæler mad fra terrassen og skider på din bil. Det gør de i hvert i Horsens Kommune, hvor det er blevet tid til at tage kampen op.

- Vi har netop søgt om tilladelse til at få lov til at regulere fuglene fra i år. Det tager et par ugers behandlingstid, før vi får svar fra naturstyrrelsen. Planen er, at det er nede ved havneområdet, vi vil regulere og kun på offentlige bygninger.

Men det er faktisk ikke lige sådan at regulere, for mågerne er nemlig en fredet fugleart.

Fredet fugl
Alle måger, undtagen sølvmågen, er fredet, og derfor må man ikke bare lige skyde de generende fugle uden tilladelse. Faktisk var sølvmågen også fredet indtil for få år siden, hvor der så blev indført jagttid på den - 1. september til 31. januar -  til stor glæde for plejede borgere og virksomheder.

En af dem som regulerer fugle inde i byen, er Klaus Godiksen. Han har i flere år været skytte for Aalborg Kommune.

Klaus Godiksen arbejder som skytte for Aalborg Kommune. Foto: René Schütze
Klaus Godiksen arbejder som skytte for Aalborg Kommune. Foto: René Schütze

- Problemet er jo, at mågerne har fundet ud af, at byen er et fantastisk sted at bo, når man er måge. Der er ingen naturlige fjender, de kan yngle på tagene, væk fra de fjender der nu måtte være på jorden, og der er en masse dejlige skraldespande, hvor føden er let tilgængelig.

Hos Dansk Ornitologisk Foreninger de enige i, at byerne er blevet et godt sted for fuglene at være. De mener dog, at problemet også ville kunne løses på andre måder end blot regulering.

-  Hvis man ikke ønsker ynglende måger, så kan man fremadrettet løse det ved ikke at tillade byggeri med flade tage. Det er temmelig håbløst, at nogle kommuner brokker sig over ynglende måger, og så samtidig tillader nybyggeri med flade tage, fortæller Knud Flensted, som er Biolog ved Dansk Ornitologisk Forening. Dog mener han også, at fuglene nogle gange er en vanesag.

 

Klaus Godiksen på mågejagt i Aalborg by. Foto: René Schütze
Klaus Godiksen på mågejagt i Aalborg by. Foto: René Schütze

- I København og Esbjerg, hvor der faktisk er mange måger, er der meget få klager fra befolkningen, men i Aarhus er de for eksempel rigtig vrede på mågerne. Det, der er sket mange steder i forhold til måger og menneskerne, er, at havneområderne er blevet lavet om til beboelse, og hvis man ikke er vant til måger, men gerne vil have havudsigt, kan det blive svært.

Mange kommuner har søgt tilladelse
I 2018 blev der fra Naturstyrelsens side givet 3 afslag og 36 tilladelser til mågeregulering, hvor der i 2017 kun blev givet 28 tilladleser. Det skyldes at flere kommuner har søgt, men for at man kan få tilladelse, skal der være flere ting, der spiller ind, fortæller Anders Jensen, som er specialkonsulent i Miljøstyrelsen.

Mågerne yngler primært på flade tage, derfor mener Ornitologisk Forening, at der ikke burde gives tilladelse til nybyggeri med flade tage. Foto: René Schütze
Mågerne yngler primært på flade tage, derfor mener Ornitologisk Forening, at der ikke burde gives tilladelse til nybyggeri med flade tage. Foto: René Schütze

- Det er svært at sige præcist, hvilket grundlag der er for en specifik tilladelse, men overordnet er der fire forskellige kriterier, hvoraf den, der typisk omhandler måger, omhandler sundhed og risiko for smitte.

Og sådan en mågereguleringstilladelse kommer faktisk helt fra oppe fra EU.

- Det er ikke bare lige noget, vi bestemmer herhjemme i Danmark. Det er EU's fuglebeskyttelsesdirektiv, som laver reglerne, os hos Miljøstyrelsen der administrerer dem, og de lokale enheder ved Naturstyrelsen, som giver tilladelserne.

Og selvom fru Jensen er generet af måger, når hun om sommeren forsøger at sove, er det ikke altid nok til at få en reguleringstilladelse.

- At de er larmende og generende er ikke altid nok. Det er kun, hvis de måske har lavet en koloni på et tag og direkte forstyrrer nattesøvnen, så det kan gå ind under sundhedsfarligt, siger Anders Jensen. 

Fortsætter regulering
I Aalborg er de glade for deres tilladelse, og sidste år blev der skudt 1151 voksne fugle og fjernet 1348 reder. Selvom det måske lyder som et stort antal, er det stadig med fuglenes godtbefindende i baghovedet.

Det er sølvmågen og stormmågen, som Aalborg kommune har tilladelse til at regulere. Foto: René Schütze
Det er sølvmågen og stormmågen, som Aalborg kommune har tilladelse til at regulere. Foto: René Schütze

- Vi regulerer kun inde i byen og ikke ude i havneområdet. Havnen er fuglenes hjem, så den får de for sig selv, siger Klaus Godiksen og fortsætter.

- Sidste forår fik jeg omkring 500 klager fra borgere. Så det er et behov for, at vi regulerer inde i byen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Glad for regulering

 Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Michael Bøg fra Aalborg er glad for reguleringen.

- Jeg synes, at det er en meget god ting, at de regulere. Jeg har selv boet herhenne i Bogøgade, hvor vi var meget plaget måger fra solen stod op til den gik ned. I yngleperioden var mågerne faktisk aggressive.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Per Olesen fra Aalborg er også rigtig glad for reguleringen:

- Jeg synes, at det er et godt tiltag. Mågerne er meget i skraldespande herude, og om sommeren er det helt galt med larm om støj, så jeg har ingen problem med, at det ryger en måge i ny og næ.

1 af 8 Ekstra Bladet var med Klaus Godiksen en dag på jagt i Aalborg by. Foto: René Schütze
2 af 8 Det kan godt være en udfordring at regulere inde i byen. Der er mange hensyn, der skal tages. Foto: René Schütze
3 af 8 Alle måger og reder der bliver fjernet, som registreres. Foto: René Schütze
4 af 8 Mange borgere i byen er plaget af larmen fra mågerne, men de kan også være aggressive. Det er dog mest i yngleperioden. Foto: René Schütze
5 af 8 Klaus Godiksen har i fem år reguleret måger i Aalborg Kommune. Foto: René Schütze
6 af 8 Michael Bøg fra Aalborg er glad for reguleringen. - Jeg synes, at det er en meget god ting, at de regulere. Jeg har selv boet herhenne i Bogøgade, hvor vi var meget plaget måger fra solen stod op til den gik ned. I yngleperioden var mågerne faktisk aggressive. Foto: René Schütze
7 af 8 Per Olesen fra Aalborg er også rigtig glad for reguleringen: - Jeg synes, at det er et godt tiltag. Mågerne er meget i skraldespande herude, og om sommeren er det helt galt med larm om støj, så jeg har ingen problem med, at det ryger en måge i ny og næ. Foto: René Schütze
8 af 8 
203 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere