Rettelse 11/1: Fødevarestyrelsen har udsendt en pressemeddelelse, hvori det fremgår, at der retteligt er tale om Lidl-butikker på Sjælland, Bornholm og Lolland Falster og altså ikke i hele landet som først udmeldt.
Derudover er klementinerne solgt mellem jul og nytår, fremgår det af den nye pressemeddelelse.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Et parti klementiner, som er solgt over hele landet, bliver nu tilbagekaldt.
Det skyldes, at der er fundet et forhøjet indhold af dimethoat. Det er et stof, der bruges til at bekæmpe skadedyr.
'Indholdet af dimethoat medfører, at en sundhedsmæssig risiko ikke kan udelukkes,' skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.
Klementinerne er solgt i Lidl-butikker i hele Danmark. Partiet har EAN-nummeret 3760024653626, kommer fra Marokko og har en nettovægt på 2,3 kg.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.