Klodens dyreste: Én papirclip koster en tusse

Berømt varehus vækker forargelse med toppris på simpelt kontor-nips med Prada-mærke

Her er verdens dyreste papirclip til rigmanden, der ikke aner, hvad han skal stille op med millionerne. Kilopris: Kroner 2.462.860. Foto: Barney's Departement Store.
Her er verdens dyreste papirclip til rigmanden, der ikke aner, hvad han skal stille op med millionerne. Kilopris: Kroner 2.462.860. Foto: Barney's Departement Store.
Følg Samfund

Luksusdyret der har ALT, kan nu købe en papirclip, som må være verdens dyreste.

Det er det kendte newyorker-varehus Barney's, som på nettet udbyder det nyttige lille 6,25 centimeter lange kontor-værktøj, og topprisen har straks rejst en større Twitter-bølge af morskab og forundring.

'Køber du den, så burde du bo på planeten Venus nu', konstaterer James S.

2.462.860 kroner i kilopris
Én papirclip af mærket Prada koster nemlig 185 amerikanske dollar, eller hvad der svarer til 1231 kroner og 43 ører for nu at være helt nøjagtig.

Går man ud fra, at varen vejer 0,5 gram som en stor, almindelig standard-papirclip, så løber kiloprisen op i 2.462.860 kroner. Men så er de små dingenoter også af det pureste Sterling-sølv.

Brug den som vielsesring
Papirclipsen skiller sig også ud ved at have indgraveret bogstaverne P-R-A-D-A og være så tilpas afrundet i kanterne, at den kan bruges til at holde sammen på pengesedler. Ikke mange, men nok til en lille indkøbstur i Barney's Departement Store, hvis man ikke gider slæbe rundt på et mastercard eller en prangerpung.

Det får Jordan Green til at sende en tweet, hvori han drømmer sødt om engang at blive 'Prada Paper Clip-rich'.

En tredje wannabe-kunde foreslår, at man kan bruge Pradas papirclips som vielsesringe. Et kreativt forslag som formentlig indebærer en risiko for at fremprovokere en lynhurtig skilsmisse.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.