Klø til danske aktier: Rasler ned

Det danske aktiemarked følger det amerikanske og asiatiske og dykker torsdag morgen

Arkivfoto: Finn Frandsen
Arkivfoto: Finn Frandsen

Der er negativ stemning på det danske aktiemarked torsdag morgen.

Det toneangivende C25-indeks falder 1,4 procent til 997,44. Det er nu på det laveste niveau i næsten to år. 

Dermed følger den negative tendens fra børserne i USA og Asien, der det seneste døgn er faldet tungt. 

I USA faldt aktierne over tre procent, og oktober står til at blive den værste måned siden 2009. 

Ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, er der opstået en usikkerhed om, hvorvidt de sidste mange års økonomisk fremgang er ved at nå sin ende. 

- Investorerne frygter, at vi står på toppen af en højkonjunktur, og at indtjeningsudviklingen herfra vil blive noget svagere, skriver han i en kommentar. 

Per Hansen påpeger også, at aktierne i USA, der er verdens største økonomi, gennem 2018 har haft medvind af store skattelettelser.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, nedsatte sidste år skatten for virksomheder til 21 procent fra 35 procent. 

Det har hjulpet økonomien på den korte bane, men regningen skal betales senere. 

- Højkonjunkturen er blevet forlænget i USA som følge af Donald Trumps skattelettelser. 

- Det luner i 2018, men pengene vil komme til at mangle de kommende år, skriver Per Hansen i en kommentar. 

Ifølge Jyske Bank er der desuden bekymring for udfaldene af en lang række politiske begivenheder. Det er med til at sende aktierne ned. 

Det gælder Storbritanniens udtræden af EU, handelskrigen mellem Kina og USA og et stort budgetunderskud i Italien. Samtidig venter der et midtvejsvalg i USA i november. 

Samlet set er det danske C25-indekset faldet med 13 procent det seneste år.

Se også: Amerikanske aktier i blodrødt fald

Se også: Dansk biotekselskab lider sviende nederlag i opgør med amerikansk gigant

Jussi Adler-Olsens holdindselskab er godt for 88,8 millioner kroner. Foto: Joachim Ladefoged Kendte Mord for millioner: Så meget tjener Jussi

Se også: Milliardær advarer mod boble - men ikke på aktiemarkedet

65 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere