Den folkekære forfatter og kaptajn på Nordkaperen, Troels Kløvedal, er i dag så svækket af den uhelbredelige nervelidelse ALS, at han ikke længere ønsker at blive interviewet.
Det siger forfatteren Bo Østlund, som netop har udgivet samtalebogen Modne Mænd på sit forlag Heatherhill. Her figurerer den 73-årige globetrotter i selskab med en snes aldrende herrer, der fortæller åbenhjertet om deres forhold til kvinder, sex, livet og døden.
- Jeg ønsker ikke at gå i detaljer om Troels Kløvedals aktuelle tilstand, men jeg kan sige, at han siger nej til alle henvendelser om interviews, siger Bo Østlund.
Kløvedal ramt af mystisk sygdom: Så grusom er den Skleroseramt Troels Kløvedal: Jeg dør snart Troels dødssyg: Her er Kløvedal-klanen
Troels Kløvedals alvorlige svækkelse skyldes ikke blot ALS-lidelsen, der nedbryder vitalt nervevæv i en efterhånden lammende udvikling, men også lungesygdommen bronkiektasi , som er ødelæggende for vejrtrækningen.
Trofaste læsere takker døende Troels Kløvedal
Interviewet til Modne Mænd fandt sted i juli. Siden har den gamle søulks helbredstilstand tydeligvis forværret sig markant.
Forud for samtalen med forlæggeren var Ekstra Bladet kortvarigt i telefonisk forbindelse med Troels Kløvedal i hans hjem på Djursland. Han ønskede ikke at udtale sig.
Skleroseramt Troels Kløvedal: Jeg dør snart
Troels Kløvedal har de seneste årtier været bosat på et stråtækt landsted tæt ved dyreparken Ree Park uden for Ebeltoft. Her har han dels drevet en omfattende foredragsvirksomhed og dels skrevet en række bøger om historiske emner og erindringer fra sine togter med Nordkaperen.