Butja-massakren, torturkamre, drab på civile, tortur og henrettelse af krigsfanger.
Det russiske rædselskabinet af forbrydelser mod ukrainske soldater og civile er kun vokset støt, i takt med at den russiske invasion har rundet dag 365.
Ekstra Bladet vil benytte lejligheden til at mudre billedet en anelse i kølvandet på den massive dækning og dokumentation af russiske krigsforbrydelser.
Ukrainerne har nemlig heller ikke set sig fri for mere eller mindre dokumenterede påstande om krigsforbrydelser mod russiske soldater.
- Der er ingen tvivl om, at når en krig af den her karakter starter, og der er stor brutalitet, vil der på begge sider være en latent risiko for at begå krigsforbrydelser, siger militærforsker i folkeret ved Forsvarsakademiet Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
FN-rapporten
Utallige klip af påståede ukrainske krigsforbrydelser har i årets gang kraftigt floreret på sociale medier og kanaler. Mere eller mindre dokumenterede.
Af de mere dokumenterede tilfælde omtaler FN's kommission af eksperter i en rapport fra oktober 2022 to tilfælde i Mala Rohan i Kiev-distriktet og Dmytrivka i Kharkiv-distriktet i slutningen af marts.
Her begik ukrainske soldater det, der i ekspert Kenneth Øhlenschlæger Buhls øjne er en 'klokkeklar krigsforbrydelse'.
På et tidspunkt mellem 24. og 26. marts 2022 har tre russiske krigsfanger overgivet sig til ukrainske styrker nær Mala Rohan, skriver FN. Den ene får tildelt slag med kolben fra en riffel, inden de alle tre skydes - med fuldt overlæg - i benene på klods hold.
'Klokkeklar'
Tre dage senere nær byen Dmytrivka tildeles en allerede såret russisk krigsfange tre skud, i en optagelse, hvor han er omgivet af andre ubevægelige russiske fanger. Den ene med bundne hænder og 'tilsyneladende sår i hovedet, hvilket antyder at han højst sandsynligt er blevet henrettet', skriver kommissionen i rapporten.
- Det er en klokkeklar krigsforbrydelse. De har overgivet sig, de er ikke i stand til at videreføre kampen, så der er ikke så meget at diskutere, lyder det fra Kenneth Øhlenschælger Buhl.
Samme vurdering lyder fra FN, der samtidig slår fast, at russiske styrker tegner sig for 'langt størstedelen af overtrædelserne (af krigens love og humanitær ret, red.) som kommissionen har identificeret' i februar og marts sidste år.
- Der er ingen tvivl om, at krigens love lægger sig op ad menneskerettighederne. Det er derfor min vurdering, at det er i Ukraines klare interesse selv at optage retsforfølgning i de her sager, lyder det fra militærforsker Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Ingen informationer
Ekstra Bladet har bedt Ukraines ambassadør i Danmark om et interview vedrørende sagen og eventuel retsforfølgning af de ukrainske gerningsmænd, da landet har varslet en skarp kurs overfor forbrydelser i egne rækker, ligesom landet allerede i 2014 gav Den Internationale Straffedomstol jurisdiktion til at efterforske brud på krigens love og folkeretten i landet.
'Desværre har vi ikke nogen informationer om sagerne nævnt i FN-rapporten. Vi har efterspurgt informationer fra de relevante myndigheder i Ukraine om hvad det virkelig handler om. Så snart vi modtager et svar, vil den ukrainske ambassadør være villig til at kommentere på sagen,' lyder det i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.
Ambassaden er ikke vendt tilbage inden deadline.
