Kø-kaos forude: Nu starter langvarig motorvejsudvidelse

Tirsdag aften begynder det indledende arbejde med at udvide E45 mellem Aarhus og Skanderborg

Arbejdet med at udvide E45 fra fire til seks spor mellem Aarhus og Skanderborg begynder tirsdag aften. Foto: Vejdirektoratet
Arbejdet med at udvide E45 fra fire til seks spor mellem Aarhus og Skanderborg begynder tirsdag aften. Foto: Vejdirektoratet

Tirsdag klokken 19 begynder arbejdet med at udvide E45 fra fire til seks spor på en 15 kilometer lang strækning mellem motorvejskryds Aarhus Syd og tilslutningsanlæg 53 Skanderborg S.

Der er tale om de indledende øvelser til udvidelsen, hvor nødsporene skal forstærkes med ny asfalt, da de skal inddrages til kørsel under den egentlige udvidelse.

Arbejdet i nødsporene vil foregå mellem klokken 19 og 6, hvor der kun vil være ét spor farbart i hvert retning, og hastighedsbegrænsningen sættes til 80 km/t. I dagtimerne mellem klokken 6 og 19 vil der være to spor åbne i hver retning og en hastighedsbegrænsning på 110 km/t.

Motorvejstrækningen, der skal udvides. Grafik: Vejdirektoratet
Motorvejstrækningen, der skal udvides. Grafik: Vejdirektoratet

Kan ikke undgå kø
Arbejdet forventes at medføre kø-dannelser i myldretiden, samt når højre spor spærres klokken 19.

- Vi har forsøgt at planlægge arbejdet, så det generer trafikken mindst muligt. Det er derfor en stor del af det ligger aften og nat. Men det er en meget trafikeret motorvej, så vi kan ikke undgå kø, desværre, udtaler projektleder Robin Højen Madsen fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Arbejdet starter i nordgående retning ved Skanderborg S tirsdag aften. Og cirka en uge senere begynder arbejdet i sydgående retning ved Rasteplads Fulgsang V. Hvert vejarbejde vil være cirka tre kilometer langt.

Håber på tålmodighed
Robin Højen Madsen håber på tålmodige bilister.

- Det er vigtigt, at alle kører forsigtigt, da uheld på strækningen vil give ekstra meget kø. Vi vil meget gerne opfordre til at alle udviser hensyn og være opmærksomme i trafikken, siger han. 

Det forventes at være afsluttet på samtlige 15 kilometer i slutningen af august. Selve arbejdet med at udvide motorvejen begynder til efteråret og varer frem til udgangen af 2019.

Tidsplanen for udvidelsen af E45. Grafik: Vejdirektoratet
Tidsplanen for udvidelsen af E45. Grafik: Vejdirektoratet
 

155 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere