Kø-kaos ved butiksåbning: Må dele mad og vand ud

Tusinder af mennesker må tålmodigt vente på at bliver sluset ind og ud i små hold

(Foto: Line Jensen)

- Her minder om en festival - det er lidt den samme stemning, der møder en.

Sådan siger Ekstra Bladets udsendte, der er taget en tur i elektronikforhandleren Powers nye varehus i Glostrup - en åbning, der her til morgen har skabt massive trafikproblemer i området og en menneskekø på over hundrede meter udenfor.

- Flere tusinde, gætter jeg på, står fortsat i kø, og der bliver løbende delt mad og vand ud til de ventende, lyder meldingen fra pladsen, hvor varehuset har set sig nødsaget til at sende folk ind i hold á 10-15 mennesker.

Derudover får menneskemængden løbende besked via højtaler, hvilke varer der er tilbage indenfor i butikken, så de ikke risikerer at gå forgæves.

Åbningen af elektronikbutikken Power i Glostrup har fra morgenstunden skabt trafikale udfordringer (Foto: Mathias Øgendal) Samfund - 17. aug. 2015 - kl. 08:10 Tusinder i kø skaber trafikkaos

Et par af dem, der fortsat håber på at sikre sig et tilbud, er Philip Strand og Ole Eilgaard fra Nordsjælland. De har stået i kø siden klokken lidt i seks. Andre har angiveligt ventet på åbningen hele natten.

Hvad går I efter?

- En computer og noget lyd. Noget billigt lyd, fortæller de to med et vist overskud trods fire timer i kø.

Netop lave priser bliver noget af det, forhandleren vil slå sig op på, og Power kommer derfor til at ligge i skarp konkurrence med en anden stor elektronikforhandler, El-Giganten. En decideret priskrig forventes derfor de to imellem - indtil videre skudt i gang med kæmpekø og festivalstemning i Glostrup.

Sådan så der ud ved åbningen i morges. (Video: Power)

32 kommentarer
Vis kommentarer