Danske film-entusiaster har indtil videre måtte skæve misundeligt til udlandet, hvor specielt USA og England har budt biografgængerne på vilde filmoplevelser i det kæmpestore IMAX-format.
Herhjemme har fans af formatet har måtte 'nøjes' med Planetariets IMAXDome-lærred, men nu kommer den første rigtige biograf, hvor danskerne allerede til april kan nyde spillefilm på det helt store lærred.
CinemaxX har nemlig, som den første biograf i Norden, lavet en aftale med IMAX om at opføre en særlig IMAX-sal i CinemaxX’s biografkompleks i København. Det skriver CinemaxX i en pressemeddelelse.
Film: 2015 bliver et drømmeår for drengerøve
IMAX leverer en samlet patenteret løsning, der opfylder deres meget høje kvalitetskriterier, gående fra det særligt høje og buede lærred, de særlige IMAX-projektorer og den specialdesignede IMAX-sound. Endvidere skal salen ombygges med nye akustiske overflader, ligesom der installeres store luksusstole på alle pladser.

Ombygningen af den tidligere Sal 1 tager to måneder, og er allerede startet, så den nye IMAX-biograf kan stå klar til premieren på 'Avengers: Age of Ultron' d. 23. april. Af andre titler i 2015 kan bl.a. nævnes 'Star Wars: The Force Awakens', 'Jurassic World' og 'Mission: Impossible 5'.
Biografernes formand forventer rekordår i 2015
- Vi ved, at der er mange danske IMAX-fans derude, som længe har ønsket at kunne få den ultimative filmoplevelse, som IMAX er, i Danmark. Så naturligvis er vi også rigtig stolte af, at IMAX har valgt os som dansk samarbejdspartner, fortæller Kim Brochdorf, administrerende direktør, CinemaxX, i pressemeddelelsen.
- Det danske biografpublikum er vant til en høj kvalitet i biografoplevelsen, hvorfor det er helt naturligt for os at gå ind på markedet, forklarer Andrew Cripps, President, IMAX EMEA.
Når en film bliver præsenteret i IMAX, er der reelt tale om en helt anden film, end den man normalt ser. Dels er filmens billed- og lydside opgraderet gennem en særlig DMR® process (Digital Re-Mastering), dels oplever man filmen i et specialdesignet og særligt tilpasset visningsmiljø. Det er med andre ord ikke kun én ting, der skaber oplevelsen, men en sammensmeltning af alle elementer.
Se også: Disney udvider Star Wars-galaksen
I 2003 blev den første spillefilm, 'Apollo 13', tilpasset til IMAX-formatet. 'Skyfall' fra 2012 var den første film, hvor hele filmen blev produceret til IMAX, hvilket gav 26 % mere billede. Det betyder, at danske filmfans i realiteten er gået glip af 26 % af den originale film, hvis de har set den i en dansk biograf. Med åbningen af IMAX-salen hos CinemaxX i København, bliver det heldigvis muligt at få den helt store filmoplevelse inden for landets grænser.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.